En Samfundsfjende
Kulturskitse

pigt figurerer med store Summer i de seneste Dages Konkurstele- grammer. Naar en Købmand opnaar en saadan Kredit hos et Bank- institut, udsteder han i Reglen Vexler paa Banken indenfor Grændsen af det aftalte Beløb. Banken opnaar sin Fortjeneste ved at beregne sig en Provision, hver Gang den ved at acceptere en saadan Vexel for Købmanden paatager sig Garantien for Vexlens prompte Beta- ling ved Forfald. Købmanden diskonterer disse Vexler mod Be- taling af Diskontoen. Bankens Accept-Provision er i Reglen x/2 pCt. for en 3 Maaneders Vexel eller 2 pCt. pro anno. Ved en Dis- konto af 4 pCt. bliver Købmandens samlede Udgift saaledes 6 pCt. Men stiger Diskontoen til 7 å 8 pCt, koster denne Blanko-Kredit ham 9 å 10 pCt. pro anno. Denne Form for Pengelaan liar efterhaanden faaet en saa be- tydelig Udbredelse, at Blanko Vexlernes samlede Beløb maa regnes til Milliarder. Store engelske, tyske og franske Banker og Bankiers har Agenter i alle Verdensdele. Disse Agenter knytter Forbindelser med solide Handelshuse, naar Forholdene skaber gunstige Betin- gelser for Blanko-Kreditens Udnyttelse. Et letfatteligt Eksempel vil lette Læsere, der ikke er handelskyndige, Sagens Forstaaelse. En Bank sælger Kredit paa lignende Maade, som en Købmand sælger Varer. Sæt at et Firma udnytter en Blanko-Kredit paa £ 10.000 i London, og at Banken, der indrømmer Krediten, accep- terer fire 3 Maaneders Vexler paa .£ 2.500 hver for Beløbet. Ved at beregne sig en Accept-Provision paa V2 pCt. for hver Vexel tje- ner Banken under Forudsætning af Kreditens fulde Udnyttelse da <£ 200 eller rigelig Kr, 3600 aarlig paa denne „Blanko“ uden selv at præstere noget kontant Udlæg. Handelshuset, som benytter Krediten, maa nemlig altid dække Vexlerne, nogle Dage før de for- falder paa Betalingsstedet, og Banken har saaledes Pengene dispo- nible, før Vexlen præsenteres til Betaling. Blanko-Krediten er i gode Tider en meget indbringende For- retning for de paagældende Banker. Men under uheldige Konjunk- turer og finansielle Kriser medfører denne Kreditydelse store Farer for følelige Tab. Paa den anden Side er denne Kredit ogsaa farlig for Debitorerne. Har disse i Tillid til deres „Blanko“ udvidet de- res Virksomhed, kan de komme i stor Forlegenhed, naar Krediten