En Samfundsfjende
Kulturskitse

234 Aar 1880 Aar 1905 England 320 130 Tyskland 120 40 Skandinavien . .. . 140 (>0 Østrig-Ungarn. . . . 40 270 Italien 30 220 Rusland .... 20 180 Naar man sammenholder den ovenfor gengivne Tabel over Arbejdsdagene med den her fremholdte Indvandrer-Statistik, saa har man Forklaringen af den ved Amerikas Toldpolitik fremskyn- dede Nationalitetsbevægelse nedefter. Der kan selvfølgelig strides om det Spørgsmaal, hvorvidt Told- beskyttelses Systemet har været den direkte Aarsag til Nedgangen i de indvandrede Arbejderes Kvalitet. Men der kan ikke strides om den Kendsgerning, at det sidste Slægtleds stærkt forcerede Be skyttelses-Politik ej har hindret den nedadgaaende Kvalitetsbevæ- gelse. Udlandets dygtige Arbejdere har under denne Toldpolitik vist en aftagende Tilbøjelighed til at udvandre til De forenede Sta- ter. Trusterne har draget en billigere men daarligere Arbejdskraft til Landet. Mod „ Beskyt teisen “. Naar Amerikas Arbejdere hidtil ikke har gjort fælles Front mod Protektionismen, saa skyldes det manglende Sammenhold og manglende Oplysning. Englands organiserede Arbejdere har med overvældende Flertal prof esteret mod Toldbeskyttelsens Genind- førelse i FZngland. De har lært af deres Lands og deres Stands Historie. Tysklands organiserede Arbejdere har med overvældende Flertal protesteret mod Toldbeskyttelsens Opretholdelse i Tyskland. De har lært af det, som de selv har oplevet. Og del lille Dan- marks organiserede Industriarbejdere har fornylig klart og fyndigt hævdet Frihandels-Principerne under Forhandlingerne om den af Begeringen foreslaaede Tarifreform med Nedsættelse af Toldbeskyt- telsen. Fordomsfrie Lægmænd og Politikere forstaar dette Stand- punkt. Tolden „beskytter“ kun Arbejdsgiverne. Arbejderne er i Amerika som i andre Lande toldfri. Ved Tarifens Hjælp sættes Trusterne i