En Samfundsfjende
Kulturskitse

262 Kulturfolks ophøjede Herskersyn, men om en mægtig Militærstats hensynsløse Trang til at lamslaa og underkue en lille Folkestamme, der ved Slægtskabets, Sprogets og Mindernes Baand føler sig knyt- tet til sit gamle Fædreland og vover at vedkende sig Ønsket om at blive genforenet med det. Vel findes der i Tyskland mange frisindede Mænd og Kvinder, som fordømmer de fortsatte tyske Overgreb i Nordslesvig. Men disse frisindede Elementer har hidtil ikke haft Magten til at fremme sundere Tilstande. Lejlighedsvis hæver der sig vel en tysk Pro- test, men den overhores eller glemmes, og Tvangsregimentet fort- sættes i det vante Polilispor. Da man for nogle Aar siden ved Hjælp af Gendarmer med dragne Sabler hindrede Landgangen af nogle danske Skuespillere, 2 Mænd og 3 Kvinder, der var engagerede fra det kongelige Teater i København til at give Gæsteroller i cl Par sønderjyske Byer, skrev en Tysker et Spottedigt, der endte med Ordene: „Lieb Vaterland kannst ruhig sein, Der Feind ist fort, die Luft ist rein“. Man har ikke senere hørt noget fra samme poetiske Kilde. Maaske er Forfatteren bleven landsforvist som andre tyske Digtere, der har haft en selvstændig Mening og vovet fordomsfrit at ud- tale den. Et Gode har de danske Sønderjyders tapre Nationalitetskamp medført for det danske Folk. Striden Sønden for Grænsen har holdt os vaagne. Vi er som Nation bievne forhindrede i at falde i Dvale. Kærligheden til Fædrelandet har i Tusinder af danske Hjem bevaret sin usvækkede Styrke, fordi vi har været Vidne (il de Savn og Lidelser, Løsrivningen fra Fædrelandel har paaført vore sønderjyske Landsmænd. Og skønt vi danske i mange Spørgs- maal staar beklageligt splittede, saa vil vi dog sikkert optræde enige og samlede, naar der under truende Farer rettes en alvorlig Appel til vor Fædrelandskærlighed, Det nationale Løsen: „Vi er Danske, og vi vil vedblive at være Danske“, vil stedse vække Gen- klang i alle danske Hjem og alle danske Hjerter. Vel er vort Land ikke stort, men lille som del er, elsker vi vort gamle Fædreland, og naar vi efter et Ophold i fremmede