En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
 264 for at vedligeholde et kostbart Militærværn vil de højne Nationens Anseelse og styrke dens Existensberettigelse gennem et flittigt og fredeligt Kulturarbejde, der sikrer os Verdens Sympati og Agtelse. Der er for Venner af Freden noget umiddelbart tiltalende i denne Forklaring, der godkendes af mange Mænd og Kvinder, om hvis ærlige Mening der ikke kan rejses nogen berettiget Tvivl. Den Erkendelse, at vort Land er lille i Sammenligning med Storsta- terne, bunder i en Kendsgerning, der ikke lader sig^benægte. Men hele den af vort Lands Lidenhed udledede Bevisførelse for vor manglende Forsvarsevne vidner desuagtet om et beklageligt Sne- versyn. En Opgivelse af Forsvaret kan og bør ikke ensidigt holdes sammen med de Millioner, der kan spares paa denne Konto. Vi vilde sikkert kunne spare langt flere Millioner, hvis vi i alle Sam- fundslag resolut indskrænkede Nydelsen af alkoholholdige Drikke. Og den fra Fædrene nedarvede Sandhed om Danmarks Lidenhed har ikke hidtil forhindret os i efter bedste Evne at forsvare vort Land mod angribende Fjender. Saa længe vi Forsvarsvenner staar paa Lovens og Forfatnin- gens Grund, har vi Ret til at hævde vort Standpunkt i Forsvars- sagen. Men vi har mere end Ret, vi har ogsaa en Pligt til at gøre det. Vor Overbevisning medfører et Ansvar. Vejledede af denne Ansvarsfølelse erkender vi, at en Opgivelse af vort militære For- svar i sine Konsekvenser vikle medføre en uundgaaelig Nedgang i vort Folks nobleste nationale Egenskaber. En tapper Mand forsvarer sig selv og sit Hjem efter bedste Evne, og denne mandige Pligtfølelse bør ikke forvandles til mod- løs Forsaglhcd, naar Forsvaret gælder det fælles Hjem : Fædrelan- det. Viljen til at forsvare sig er og har stedse været et uundvær- ligt Led i et levedygtigt Folks nationale Tankesæt. Og svækker eller løsner man dette Led, erstattes Malmen, der tabes, ikke af Guldet, der vindes. Opgav vi Tankerne om Forsvaret, vilde Pa- triotismen under indbyrdes Kiv og Splid blive hugget til Pinde- brænde. Fortidsminderne vilde blive pløjede ned og glemte sam- men med Kæmpegravene. Materialismen vilde sejre over Idea- lismen.