En Samfundsfjende
Kulturskitse

22 kvent under Udarbejdelsen af sit Tarifudkast, end Venstre var be- rettiget til at vente. Finansminister Lassens Forslag var med Folketingets beskedne Ændringer saa hensynsfuldt affattet overfor Industrien og saa moderat i hele sin Karakter, at Landstingets Højre burde have grebet det med begge Hænder og ladet det pas- sere Landstinget uden at lægge de foreslaaede industrielle Ned- sættelser et Halmstraa i Vejen. Højre har ikke modtaget den udstrakte Haand. Men saa sik- kert, som Landstingets Protektionister fastholder deres gamle Kamp- taktik fra Provisoriets Dage og atter lader denne Lejlighed til Handling i det rette Øjeblik glide forbi, vil de om faa Aar blive nødt til at finde sig i en Toldreform, der gaar adskillige Skridt videre i frihandelsvenlig Retning. Og saa langt fra at skade vort Lands Erhverv vil Toldbeskyttelsens Nedsættelse tvertimod frem- kalde nyt Liv og øget Præstationsdygtighed over hele Linien, samtidig med at Reformen efter sin Udstrækning vil blive følt som en Lettelse i hvert Hjem i Landel. En Røst fra Granen. Atter her har vi fra Tolddiskussionen i Fengers Tid en sam- stemmende Udtalelse af David: „Overall, hvor Beskyttelsen er bortfaklen, og i samme Grad som det er sket, har det mægtigt bidraget til at fremtvinge en større Arbejdsdygtighed, en større Energi, en bedre Udnyttelse af ethvert Fremskridt i Industrien.“ Denne Forklaring har blivende Værd. Den burde sætles i Glas og Ramme og ophænges i Landstinget for at minde Højres Protek- tionister om en fra deres egne Rækker udgaaet Recept til en aldrig svigtende lægende Medicin for vor toldsyge Industri. Del rette Forum. Forøvrigt bør det med Industriens seneste Optræden for Øje slaas fast i den offentlige Bevidsthed, at Toldskatternes Ordning ikke er et Klasse- men et Samfundsspørgsmaal. Det er ikke Fabrikanterne men Skatteyderne, som bestemmer, hvor stor en Toldunderstøttelse der skal udredes til Industrien. Og i den Kamp, der nu fores om dette Sporgsniaal mellem Landstinget og Folke-