En Samfundsfjende
Kulturskitse

274 udvikle alle sine sletteste Egenskaber og smitte andre med dem, naar han faar Lejlighed, til med et Mandat fraVælgeinc at deltage i Lovgivningsarbejdet Der er her paapeget en moralsk Kræftsygdom, som hærger alle parlamentariske Forsamlinger. Og en varig Bedring vil ikke ind- træde. før Vælgerne uden Hensyn til deres politiske Farve resolut vrager enhver Kandidat, gammel eller ny, der ikke kan møde frem paa Valgtribunen med en selvstændig Overbevisning og et pletfrit Skjold. Naar der i en lovgivende Forsamling blot findes en halv Snes moralske Fallenter og opportunistiske Hazard-Spillere, saa kan disse faa politiske Æventyrerc forstyrre og demoralisere hele Lov- givningsarbejdet. Og hvor en lovgivende Forsamling undei slige Elementers Indflydelse er kørt fast og Ira Samling til Samling ai- bejder sig dybere ned i Sumpen, der bør Vælgerne med urokkelig Konsekvens rydde op i Rækkerne og fylde Hullerne med nye og bedre Mænd. En Reform i den her antydede Retning vilde hurtigt og sikkert udøve en helbredende Virkning, og denne Reform ligger inden for Vælgernes eget Magtomraade. V. Ansvaret. Paa det Spørgsniaal: „Hvor hviler Ansvaret ior vore Politikei es dalende Kvalitet og synkende Arbejdsevne?“ kan der i Lande med en fri Forfatning kun gives et eneste korrekt Svar: Hos Vælgerne. Naar disse i hvasse Ord beklager sig over det ufrugtbare Ar- bejde paa Rigsdagen, vender de Kritikens Pilespids til den fejle Side. Vi faar ingen sund Udvikling under det parlamental iske System, før det bliver Befolkningen klart, at Vælgerne gennem loit- satte Valg af uheldige Repræsentanter bærer Skylden lor alle de Skuffelser, Folkestyret har medført. Naar Roden er syg, visner Træet. Reformen maa begynde der, hvor Ondet har sit Udspiing. Man synes efterhaanden alle Vegne at være bleven klai ovei, at Folkestyret har svigtet Idealisternes Forventningel. Mindie Enighed er der om den Kendsgerning, at det overalt ei Folket sel\, der bærer Skylden. Hvor ilde denne Sandhed end lyder i \ æl-