En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
24 fulgt vor danske Toldpolitik. Straks efter at Finansminister Las- sens Tarifforslag i forrige Samling var blevet fremsat i Folketinget, blev det i engelsk Oversættelse trykt i den engelske Regerings Trykkeri og tilsendt samtlige Handelskamre i England, Scotland og Irland. Englands Kolonier ser deres værste Konkurrent i det danske Landbrug. Hvis det lykkedes for Danmarks Protektionister at forkludre Toldreformen, saa vilde vi ikke have Grund til at beklage os, dersom England før eller senere gjorde Gengæld ved at lægge vor danske Export Hindringer i Vejen. Derfor burde danske Landmænd fra alle Egne af Landet i disse Dage tilraabe deres Repræsentanter paa Rigsdagen et kraftigt Varsko: Giv Agt! Og staa fast! Nu, medens Kompromis-Fælden i hele Landets Paasyn lok- kende holdes frem, gælder det for klartsynede danske Lovgivere om at holde Nakken sliv overfor Frisiere og Nikkedukker, fra hvilken Kant de saa end nærmer sig. Ensidighed. Der siges af svajende Politikere mange nedsættende Ord om den principfaste Ensidighed. Men der gives en falsk og en ægte Ensidighed. Mænd, der kun kender en Sag fra en enkelt Side, og som i Kraft af deres Ukyndighed stædigt fastholder fejlt funderede Standpunkter, er Forkæmpere for den falske Ensidighed. Men liar man samvittighedsfuldt undersøgt en Sag fra alle Sider og derefter dannet sig en ærlig Overbevisning om den Ordning af Sagen, Samfundet er bedst tjent med, saa er man Talsmand for den ægte Ensidighed. Og saa langt fra at skade en sund Udvikling har denne ægte Ensidighed til alle Tider været den mægtigste Drivkraft for det menneskelige Fremskridt. Denne Ensidigheds Talsmænd kræver ikke Revolutioner. De nøjes med mindre Fremskridt, naar Forholdene hindrer større Sejre. Men de gaar under Kampen mod Uretten aldrig med til daarlige Fredsslutninger eller Tilbageskridt blot for at kunne prale med „Resultater“. Arbejdsgivere. Der tales meget om Arbejdsgivernes faglige Foreninger. Men disse Sammenslutninger har Klasseformaal. Vi har en langt størrre