En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
fulgt vor danske Toldpolitik. Straks efter at Finansminister Las-
sens Tarifforslag i forrige Samling var blevet fremsat i Folketinget,
blev det i engelsk Oversættelse trykt i den engelske Regerings
Trykkeri og tilsendt samtlige Handelskamre i England, Scotland
og Irland. Englands Kolonier ser deres værste Konkurrent i det
danske Landbrug. Hvis det lykkedes for Danmarks Protektionister
at forkludre Toldreformen, saa vilde vi ikke have Grund til at
beklage os, dersom England før eller senere gjorde Gengæld ved
at lægge vor danske Export Hindringer i Vejen. Derfor burde
danske Landmænd fra alle Egne af Landet i disse Dage tilraabe
deres Repræsentanter paa Rigsdagen et kraftigt Varsko: Giv Agt!
Og staa fast!
Nu, medens Kompromis-Fælden i hele Landets Paasyn lok-
kende holdes frem, gælder det for klartsynede danske Lovgivere
om at holde Nakken sliv overfor Frisiere og Nikkedukker, fra
hvilken Kant de saa end nærmer sig.
Ensidighed.
Der siges af svajende Politikere mange nedsættende Ord om
den principfaste Ensidighed. Men der gives en falsk og en ægte
Ensidighed. Mænd, der kun kender en Sag fra en enkelt Side, og
som i Kraft af deres Ukyndighed stædigt fastholder fejlt funderede
Standpunkter, er Forkæmpere for den falske Ensidighed. Men liar
man samvittighedsfuldt undersøgt en Sag fra alle Sider og derefter
dannet sig en ærlig Overbevisning om den Ordning af Sagen,
Samfundet er bedst tjent med, saa er man Talsmand for den ægte
Ensidighed. Og saa langt fra at skade en sund Udvikling har
denne ægte Ensidighed til alle Tider været den mægtigste Drivkraft
for det menneskelige Fremskridt.
Denne Ensidigheds Talsmænd kræver ikke Revolutioner. De
nøjes med mindre Fremskridt, naar Forholdene hindrer større
Sejre. Men de gaar under Kampen mod Uretten aldrig med til
daarlige Fredsslutninger eller Tilbageskridt blot for at kunne prale
med „Resultater“.
Arbejdsgivere.
Der tales meget om Arbejdsgivernes faglige Foreninger. Men
disse Sammenslutninger har Klasseformaal. Vi har en langt størrre