En Samfundsfjende
Kulturskitse

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1908

Forlag: O.C. Olsen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 275

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
51 opgjort til Kr. 1,642,500. Da Nedsættelserne med faa Undtagelser bevæger sig mellem 15 og 25 pCt. af den nugældende Toldlov, kan man tage 20 pCt. som Maalestok. Naar 20 pCt. eller en Femte- del andrager Kr. 1,642,500, maa hele Toldbeskyttelsen for disse 35 Fabriker være Kr. 8,212,500. Gaar vi dernæst ud fra, at de 30 navngivne Fabriker, som ikke har aflagt Regnskab, og alle Textilindustriens andre Fabriker og Aktieselskaber tilligemed de 2674 smaa Bedrifter tilsammen ikke tilvirker over men snarere under Halvdelen af Landets samlede Produktion, saa faar vi det Facit, at Textilindustriens tarifmæssige Toldunderstøttelse andrager mindst Kr. 15.000.000 aarlig (81/4 Mill, lor de 35 Fabriker og 63/4 Mill, for alle de andre). Delingslinien drages herefter, som Læseren vil se, ved 55 og 45 pCt. af Produk- tionen. Den Arbejdsløn, der udbetales af de 35 Fabriker, har disse selv opgjort til Kr. 5,692,600. Naar 55 pCt. af den samlede Pro- duktion giver en Arbejdsløn af Kr. 5,692,600, saa giver ved ellers lige Forhold 45 pCt. en Løn af Kr. 4.657.582. Den samlede Ar- bejdsløn, som alle de her omhandlede Textilvirksomiieder udbeta- ler, er saaledes Kr. 10.350.182. Vi har nu ved Fabrikanternes Hjælp faact to grundlæggende lal, paa hvilke vi kan bygge nogenlunde rigtige Slutninger angaa- ende Toldbeskyttelsens Virkninger for Textilindustriens •Vedkom- mende. Det fremgaar af disse Tal, at vi under Forudsætning al Beskyttelsens fulde Udnyttelse vikle kunne tjene ca. 5 Mill. Kr. aarlig straks og meget mere senere ved at standse Fabri- kationen og pensionere samtlige Textilindustriens Arbejdere paa Livstid med deres fulde Løn. Cheferne, Driftslederne og de højere Funktionærer kunde ogsaa faa en klækkelig Godtgørelse, der tillod dem at leve under lignende Vilkaar som hidtil. Pensions-Udgiften vilde hvert Aar blive mindre for Staten og falde bort, efterhaan- den som det nulevende Slægtled gav Plads for sine Efterfølgere. Vi ved nu, hvor meget Textilindustrien betaler sine Arbejdere. Og det aarlige Udbytte af ca. 43/4 pCt., som den i dens 11 navn- givne Aktieselskaber anbragte Kapital har opnaaet, vilde Fabrikan- terne næppe have fremdraget i deres Redegørelse, hvis det ikke var