En Samfundsfjende
Kulturskitse

55 dens danske Arbejdere i samme Branche tjener fra Kr. 18—Kr. 24 pr. Uge. Dersom Fabrikanterne havde overvejet Virkningerne af deres Løn-Argumenter paa den Kreds af Medborgere — Lovgivere, Ar- bejdere, Nationaløkonomer, Købmænd, Haandværkere etc. —, til hvilken de har adresseret deres Redegørelse, saa vilde de næppe have blottet deres Mangel paa Logik paa en saa haarrejsende Maade. Siden Udlandets, specielt Tysklands Arbejdere, der dog har faaet al den Toldbeskyttelse, Loven kan give, i Følge Fabrikanternes egne Oplysninger maa nøjes med en fabelagtig lav Arbejdsløn, saa foreligger der fra Industriens Side et klart Bevis for, at den tyske Toldbeskyttelse ikke har formaaet at hæve den tyske Ar- bejdsløn ud over det lave Niveau, som Pjecens Forfattere holder advarende frem for Danmarks Arbejdere. Og naar de samme Fa- brikanter derefter med Tilsidesættelse af ethvert Hensyn til logisk Tænkning vil paadutte os den Slutning, at den danske Toldbeskyt- telse skal være Betingelse for, at de danske Arbejdere vedblivende skal faa en høj Løn, saa trækker de ærede Textilfabrikanter alt- for stor en Veksel paa vor Godtroenhed. Imidlertid er det en Kendsgærning, at Arbejdslønnen i Dan- mark nærmer sig Arbejdslønnens Højde i England, der i Følge „Board of Trades“ Oplysninger er den højeste i Evropa. Og en Del Læsere vil derfor ræsonnere saaledes: „Englands Industri ar- bejder uden Toldbeskyttelse, Danmarks Industri arbejder med Told- beskyttelse. Derfor har hverken Toldbeskyttelse eller Frihandel nogen afgørende Betydning for Arbejdernes Lønforhold. Det er Arbejdernes faglige Organisationer, som uden Hensyn til Toldsy- stemer tvinger Lønnen i Vejret.“ Dette Ræsonnement er overfladisk og vildledende. Naar Eng- lands og Danmarks Arbejdere efterhaanden har opnaaet en for- holdsvis høj Løn med Udsigt til fortsat Stigning, saa er det i før- ste Række Frihandelen, der har Fortjenesten af Fremgangen i Ar- bejdernes Kaar. Hvor man, som i Tyskland, gennem høje Told- skatter fordyrer Arbejdernes absolut nødvendige Livsfornødenheder: Brød, Mel, Gryn, Kød, Flæsk, Fisk, Fedt, Kartofler etc., der holdes Arbejderbefolkningen saa tæt op til Sultegrænsen, at den ikke kan