En Samfundsfjende
Kulturskitse

57 sætter Beløbet til Kr. 40—50 pr. Husholdning eller 20-25 Mill. Kr. aarlig for hele Landet, er denne private Beskatning ct ufoi- svarligt Tillæg til vore ordinære Skatter til Stat og Kommune. Sættes Daglønnen til en Værdi af 2 Kr., saa er en Husmand, der aarlig svarer Kr. 20 i Toldskat til Industrien, stillet paa lig- nende Maade, som om han hvert Aar maatte gøre 10 Dages Hove- ritjeneste. Og det er en ringe Trøst for ham, at Herremanden er bleven ombyttet med Fabrikanten. Vi har uu draget videregaaende Slutninger af Textilfabrikan- ternes Tal, end disse ærede Medborgere synes at have forudset. Men en Undersøgelse, der indskrænkes til de 35 Fabriker og Ak- tieselskaber, som har leveret os deies Talmateriale, forbedrer ikke Stillingen for Fabrikanterne. Lovgivere, der vil gøre sig den Ulej- lighed at udregne, hvor meget disse 35 toldbeskyttede Virksomhe- der i Følge deres egne Oplysninger behøver i aarlig Understøttelse, vil komme til det Resultat, at vi for en Brokdel af det Beløb, som disse 35 Virksomheder kræver i extra Skat, aarligt med liberal Stats- støtte vil kunne oprette Tusinder af lovende Husmandslodder for flittige Arbejdere fra Land og By. Det, Husmændene og Arbejderne nu opnaar ved Regeringens Toldlovforslag, har jo Textilfabrikan- terne for deres Vedkommende bl. a. selv opgjort til „2 Øre for en Skjorte og 1 Øre for en Særk“. Selvfølgelig tænker ingen paa pludseligt at ophæve lide Indu- striens Toldbeskyttelse. Tarifreformen har ikke det Formaal at ødelægge den i Industrien anbragte Kapital. Men det burde være Lovgivningsmagtens Opgave uden Vaklen at vænne vor Industri til at staa paa sine egne Ben. Læsere, der interesserer sig for den lier foretagne Analyse af Textilfabrikanternes Tal og Argumenter, vil under Bilagene finde Fabrikanternes samlede Redegørelse: „Oplysende Tal Ira Textil- industrien“ i ordret Gengivelse. Vi gaar herefter over til et særskilt Opgør med „Textilfabrikant- foreningen“s Formand.