En Samfundsfjende
Kulturskitse
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1908
Forlag: O.C. Olsen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 275
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Kamp om Tarifbeskatningen. Stridens Aarsag er meget let at for-
klare.
Naar en Vare koster en Krone i Udlandet, og der ikke opkræ-
ves Told af den, saa maa den indenlandske Fabrikant af en til-
svarende Vare ligeledes sælge den for 1 Krone. Lægger man der-
efter en Told af 10 °/0 paa den udenlandske Vare, saa stiger Pri-
sen til Kr. 1.10, og Indlandets Fabrikant kan uden at blive for dyr
hæve sin Pris til Kr. 1.10. Gaar man videre med Beskyttelsen og
øger Tolden til 20 °/0, saa kan den indenlandske Fabrikant tage
Kr. 1.20; stiger Tolden til 30 %, kan han gaa til Kr. 1.30 o. s. fr.
Det er indlysende, at en saadan Ordning er overordentlig behage-
lig for Fabrikanterne. De fritages derved for at følge med Tiden.
Toldbeskyttelsen kommer til at staa i første, Dygtigheden i anden
Række. Tyngdepunktet for den industrielle Tilvirkning Hyttes med
andre Ord fra Værkstedet og Fabriken over paa Toldtarifen.
For Forbrugeren er den samme Ordning derimod mindre hel-
dig, Han maa finde sig i at betale 10, 20 og 30 % mere end før
og faar som Ækvivalent kun den Trøst, at lian gennem Prisfor-
højelsen har fremmet „det nationale Arbejde“.
Naar vi nu vil undersøge, hvorvidt vi her i Danmark har
Grund til at øge dier formindske Toldbeskyttelsen, saa maa vi
tage to Hensyn. Vi maa undersøge: 1) Virkningen af Tarif beskat-
ningen ud ad til, 2) Virkningen ind ad til.
Ud ad til er Stillingen for vort Lands Vedkommende usæd-
vanlig klar og simpel. Den væsentlige Del af vor Export bestaar
af Landbrugsprodukter, og Størstedelen af disse gaar til England,
hvor der ikke lægges en Øre Told paa dem. Hvor stærkt vor Ud-
førsel til England er gaaet frem i de senere Aar frem gaar bedst
af følgende Tal:
1885 1886 1887 1888 1889 1890
ca. 59 Mill. 69 Mill. 77 Mill. Ill Mill. 126 Mill. 130 Mill. Kr.
Til Sammenligning anføres, at vor Udførsel til Tyskland i
Aarene 1888, 89 og 90 androg: 36, 42 og 59 Mill, til S verig i de
samme tre Aar: 18, 20 og 22 Mill, og til Norge omtrent 7 Mill,
aarlig. Vor Udførsel til andre Lande er ubetydelig.