En Samfundsfjende
Kulturskitse

■ 90 gaaet ned i lignende Forhold, og samtidig er de Heste Raamateri- aler bievne meget billigere end før Bomuldspriserne viser pr. engl. Pund: 1863 24 d Om end den siden 1863 følgende Nedgang i Prisen 1866 16 d amerikanske Krig var Skyld 1863 skyldes Nedgangen siden Halvfjerdserne dog væsentlig andre Aarsager. Hvorledes har nu Lovgivningsmagtens Stilling til Toldspørgs- maalet været i den forløbne Tid? Indtil Begyndelsen af Halvfjerdserne var saa at sige alle Fak- torer enige om at gaa videre paa den i Slutningen af forrige Aar- hundrede betraadte Vej: Frigørelse af Raa- og Hjælpestoller, Sim- plificering og Sammendragning af Positionerne, jævn men stadig Nedsættelse i Beskyttelsestolden, indtil Industrien kunde undvære Krykkerne og staa paa sine egne Ben ligesom Landets øvrige Erhverv. I 1872 udtalte den daværende Finansminister udtrykkeligt, at Nedsættelsen af Beskyttelsen ej alene var i Forbrugernes, men og- saa i Industriens velforstaaede Interesse. Folketinget gik endnu videre i samme Retning og advarede indtrængende Industrien mod at bygge en Fremtid paa Toldunderstøttelse fra Landets andre Erhverv. Endnu i Begyndelsen af Firserne fremlagde Estrup et Toldfor- slag, der betegnede et Fremskridt i samme Retning, uagtet det paa mange Punkter fraveg de Principer, man før havde været enig om. I Regeringens sidste Toldforslag gik man endelig over til den principielle Protektionisme og foreslog nye Toldsatser paa Mel og Brød og Mursten og Cement, samtidig med at man forhøjede en Del af de ældre Beskyltelsestoldsatser. Naar man bebrejder os Reform venner en revolutionær Hold- ning, stiller man Sandheden paa Hovedet. Vi har forsvaret vort Aarhundredes konservative Toldpolitik mod ka- thedersocial istiske Omvæltningsforsøg. Hvad er nu Grunden til disse Omvæltningsforsøg? Paa dette Sporgsmaal har Hr. Professor Scharling givet Svar i „Berl. Tid.“ 1870 10 d 1875 8 d 1885 6 d 1892 4 d i den liøje Pris i