Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

Forfatter: L. Lorenz

År: 1890

Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 82

UDK: 531.76/77

Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
32 Endvidere findes A -i,Vi A' nws1 Fa~ to-“+2“-<2”,+2)'z’ og ved Udvikling i Række H _ JL(_ #3+2 03_(2m+ 9)0'3). brz Udslaget, bestemt ved (43), vil altsaa blive 1/ajr -q/m (1 —2V)m \/ GaØn ________e(Fa + l)i AV He “ (1 + 5f)’”+2 ' — #3H-2 03—(2m + 2)//3 Bemærkes det nu, at naar, som antaget, Vinklerne ere meget smaa, vil man ifølge (77) have ad = a'ff = ad, hvorved det fundne Udtryk netop ogsaa bliver det dobbelte af Udslaget i Brændpunktet, saaledes som dette er bestemt i (74). Det andet, lidet betydende Led i denne sidste Formel er her ladet ude af Betragtning. Heraf ses, at de fundne Resultater ogsaa gjælde for saa smaa Vinkler, at de slutte sig umiddelbart til de tidligere for Centralstraalerne afledede Formler. Ganske det samme gjælder loi de indre I imkl< i.’ Vedkommende. Naar 0 eller 0' nærmer sig den øvre Grænse vil baade for et ydre og for el indre Punkt H nærme sig plus eller minus qo , og det ved (43) bestemte Udslag vil altsaa konvergere til 0. Naar for ct indre Punkt nærmer sig vil A konvergere I il H til (-M . ‘ -g, Og Fa til C+(±)r, idet 2pcos$' — 2 sin#cos tf 4 C = kt + p jr — y (2m T 1) + a cos 0 — (2m -4- I) a cos ff. Formlen (43) vil altsaa blive + r».™ 1 /«g ■ 2 Bin» cosy («+-?! +( + )!)> som, baade naar øverste og naar nederste Fortegn læses, bliver lig \Yv,m^a^nØ eG' ■ 7C *i Naar nu a’ antages at være et Punkt, for hvilket W nøjagtig vi] blive lig g , og naar I il et meget nærliggende Punkt af —f— A svarer et af de to Fortegn (-I-), saa andel Punkt a' — h svare det modsatte Fortegn. Del ses imidlertid af det ovenfor fundne Resultat, at for begge disse to meget nærliggende Punkter bliver det beregnede l (Islag det samme og uafhængig af deres Afstand fra Punktet a\ hvoraf kan sluttes, al de fundne Formler , n ogsaa forblive gyldige i Tilfælde af, at 11 naar selve Grønsen .