Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

Forfatter: L. Lorenz

År: 1890

Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 82

UDK: 531.76/77

Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
36 hvorefter den ved (43) bestemte Værdi af Integralet bliver _ COS bv —a cos $ 2a cos (?) i a]/cos d sin <p (— tg # 4- 2 tg 6) Tilsvarende findes __ i sin (p cv —a cos $-)-2 a cos tf) i a |/cos # sin <p (— tg # + 2 tg d) Idet disse Værdier skulle indsættes i Ligningerne (17) til Bestemmelsen af Sving- ningskomposanterne, kunne først følgende, mere almindelig gjældende, Bemærkninger gjøres. Naar Rækkerne (79) for K og 8 ere forandrede til Integraler, vil ved Difleren tioner med Hensyn til a og naar alle Størrelser af lavere Orden bortkastes, kun Potensexponenterne komme i Betragtning. Disse ere betegnede ved Fai og man har dFa r —--------------------------------------- == Cr == 2»7T. dv Da ethvert Multiplum af kan tænkes udskudt af Exponenten, vil man, naar man i Stedet for y vælger d som uafhængig Variabel, altsaa have -y/7 = 0, hvoraf alter følger, naar tillige a er variabel, dF« da — cos # . Endvidere maa <p indgaa saaledes i Fa , at man faar dFa d<p (j, i) _ 4. a sjn ,y ? Fortegnet svarende til det Fortegn, hvormed <p indgaar i Fa. Man vil saaledes erholde almindelig = sin2 daK, = -4- sin d cos daK, i sin daS . Dette anvendt paa det ovenfor beregnede Tilfælde giver fe COS d--- T)eS\X\.d = 0 , & sin d + y]e cos d = C08-É-^>1' s*n & —acos# + 2aco /cos d sin <p (— tg d 4- 2 tg d) F _________________sin Cy sin d ppt—ac,o%&-\-2aco9>ff}i |/cos d sin <p (— tg d + 2 tg d) (80) Denne Del af Lysbevægelsen svarer til Bevægelsen i de fra Kuglens forreste Flade tilbagekastede Lysstraaler, og de samme Resultater kunne let udledes ad elementær Vej. Idet d er Indfaldsvinklen, d den spidse Vinkel, som den tilbagekastede Straale danner med Radiusvektor, vil Loven for Tilbagekastningen give —n — d-[-2d-\-<p = 0. Den tilbage- kastede Lysstraale har et indbildt Brændpunkt i Afstanden — cos# (Afstanden maalt med