Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle
Forfatter: L. Lorenz
År: 1890
Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 82
UDK: 531.76/77
Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Heri er m n + 20 — (2m 4- 2)0' = d,n den Vinkel, som den indfaldende. Straale er
omdrejet efter m indre Tilbagekastninger (S. 31), saa at Ligningen ogsaa kan skrives
G = Jm — Det ses heraf, at Betingelsen G = 2px er opfyldt, naar Indfalds-
vinklen 0 er valgt saaledes, at Straalen efter m indre Tilbagekastninger træfler det betrag-
tede Punkt, og at øverste Fortegn maa læses, naar dette Punkt og den indfaldende Straale
ligge paa samme Side af Hovedaxen, nederste Fortegn derimod, naar de ligge paa mod-
satte Sider af Hovedaxen.
For Summen K erholdes dernæst ved Sammenligning med Integralet (42) Koeffi-
cienten 4 : 2cos^6v,ffl
21 —j— Z------------------------■ )
«J/ 2 tt « cos 0 sin 0 sin y
for Summen 8 Koefficienten
4 , 2sin^Cj,,m
Zi —J— ---- „ ... j
a\/2r.a cos 0 sin 0 sin <p
og for begge Summerne Koefficienterne
Fa = kt — a cos 0 + 2 a cos 0 — (2 m -|- 2) a cos 6’ 4- (p — | in f- |) tt ,
11 = s—1—s(— tg tf 4- 2 tg tf — (2m + 2) tg 0'),
2 sin u
I - (- tg3 + 2 tg’ # - (2 m + 2) tg3 (T).
O S1I1 fy
Resultatet er givet i Formlen (43) og i Tilfælde af, at man har //=(), ved
Formlen (49). I det første Tilfælde vil Udslaget, hvis Komposanter ere bestemte ved Lig-
ningerne (80), blive af samme Orden som Enheden, i det andet Tilfælde (// = 0), som
repræsenterer alle Brændfladerne, vil Udslaget blive af Ordenen as, Intensiteten af Ordenen
a’. Da alle Størrelser, som ere af lavere Orden end Enheden overalt i denne Regning
bortkastes, vil man altsaa her kun have at medtage det første Led af Formlen (49).
Hvorledes Lysbevægelsen i Nærheden af Brændfladerne cr beskaffen fremgaar af
de til Formlen (49) knyttede Beregninger og efterfølgende Diskussion. Det ses heraf,
at naar H nærmer sig til 0, hvilket sker derved, at vi nærme os Brændfladen fra den
Side, hvor de retliniede brudte og m Gange tilbagekastede Lysstraaler kunne naa he»
[G = 2p7r), saa vil Svingningsamplituden voxe gjennem en periodisk Bevægelse fra at
være af Ordenen a° til Ordenen a®. Det sidste og største Maximum naas, forinden vi naa
til selve Brændfladen, hvorefter Amplituden aftager til den ved Formlen (50) bestemte
Størrelse, svarende til selve Brændfladen (77 = 0, G — 2pn). Derefter aftager Ampli-
tuden hurtig til 0. 1 Maximalpunktet nærmest Brændfladen er Amplituden 1,504, Inten-
siteten 2,262 Gange større end i Brændfladen.
Da Bestemmelsen af Lysintensiteten i og i. Nærheden af Brændfladen har særlig
Interesse, navnlig af Hensyn til Regnbuens The or i, skal jeg lægge Formlerne herfor
nærmere tilrette for den numeriske Beregning.