Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

Forfatter: L. Lorenz

År: 1890

Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 82

UDK: 531.76/77

Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
38 Heri er m n + 20 — (2m 4- 2)0' = d,n den Vinkel, som den indfaldende. Straale er omdrejet efter m indre Tilbagekastninger (S. 31), saa at Ligningen ogsaa kan skrives G = Jm — Det ses heraf, at Betingelsen G = 2px er opfyldt, naar Indfalds- vinklen 0 er valgt saaledes, at Straalen efter m indre Tilbagekastninger træfler det betrag- tede Punkt, og at øverste Fortegn maa læses, naar dette Punkt og den indfaldende Straale ligge paa samme Side af Hovedaxen, nederste Fortegn derimod, naar de ligge paa mod- satte Sider af Hovedaxen. For Summen K erholdes dernæst ved Sammenligning med Integralet (42) Koeffi- cienten 4 : 2cos^6v,ffl 21 —j— Z------------------------■ ) «J/ 2 tt « cos 0 sin 0 sin y for Summen 8 Koefficienten 4 , 2sin^Cj,,m Zi —J— ---- „ ... j a\/2r.a cos 0 sin 0 sin <p og for begge Summerne Koefficienterne Fa = kt — a cos 0 + 2 a cos 0 — (2 m -|- 2) a cos 6’ 4- (p — | in f- |) tt , 11 = s—1—s(— tg tf 4- 2 tg tf — (2m + 2) tg 0'), 2 sin u I - (- tg3 + 2 tg’ # - (2 m + 2) tg3 (T). O S1I1 fy Resultatet er givet i Formlen (43) og i Tilfælde af, at man har //=(), ved Formlen (49). I det første Tilfælde vil Udslaget, hvis Komposanter ere bestemte ved Lig- ningerne (80), blive af samme Orden som Enheden, i det andet Tilfælde (// = 0), som repræsenterer alle Brændfladerne, vil Udslaget blive af Ordenen as, Intensiteten af Ordenen a’. Da alle Størrelser, som ere af lavere Orden end Enheden overalt i denne Regning bortkastes, vil man altsaa her kun have at medtage det første Led af Formlen (49). Hvorledes Lysbevægelsen i Nærheden af Brændfladerne cr beskaffen fremgaar af de til Formlen (49) knyttede Beregninger og efterfølgende Diskussion. Det ses heraf, at naar H nærmer sig til 0, hvilket sker derved, at vi nærme os Brændfladen fra den Side, hvor de retliniede brudte og m Gange tilbagekastede Lysstraaler kunne naa he» [G = 2p7r), saa vil Svingningsamplituden voxe gjennem en periodisk Bevægelse fra at være af Ordenen a° til Ordenen a®. Det sidste og største Maximum naas, forinden vi naa til selve Brændfladen, hvorefter Amplituden aftager til den ved Formlen (50) bestemte Størrelse, svarende til selve Brændfladen (77 = 0, G — 2pn). Derefter aftager Ampli- tuden hurtig til 0. 1 Maximalpunktet nærmest Brændfladen er Amplituden 1,504, Inten- siteten 2,262 Gange større end i Brændfladen. Da Bestemmelsen af Lysintensiteten i og i. Nærheden af Brændfladen har særlig Interesse, navnlig af Hensyn til Regnbuens The or i, skal jeg lægge Formlerne herfor nærmere tilrette for den numeriske Beregning.