Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

43 Der vil i Leddene fremkomme de fire Exponenter T 1 Ån+ -~$m + V**("'> ±((n + i)~y) j1 > som ved Udviklingen efter Potenser give som Koefficient til zi G — (2m-|) + #-(2m+.I)«'±p. Heri er (2m-j- l)#' = X den Vinkel, som den indfaldende Straale er omdrejet efter m indre Tilbagekastninger. Betingelsen G — 2p" giver den nærmere Bestemmelse af de to dobbelte Fortegn, og det vil ses, al ligesom for et ydre Punkt svarer øverste Fortegn for

"j- (—|—) ~r~~ ---~ 1 a'|/2;ra cos F sin 0 sin

B “ SsfiiS<(±’ts 9 +l"’6 ~ 12m + 1 *tg ’ I = s4-r5f(±)tg3#'+tg8#-(2m + l)tg3«'). Til Bestemmelse af Svingningskomposanterne f (jene de med (80) analoge Ligninger = sin2 FFK’, tf = =F (±) sin F cos F a'K', = =p iF sin F8 . (81) Lysbevægelsen er saaledes bestemt overalt, for saa vidt det er tilstrækkeligt at ud- føre Summationerne med Hensyn til n uden at overskride Grænsen n = n2, hvorved er forudsat, at Formlerne (67) og (68) for qn og der atter bestemme Funktionerne vn og it?w, ere brugbare. Naar denne Grænse for n maa overskrides, bliver det nødvendigt al søge andre Udviklinger for disse Funktioner, hvad jeg i del følgende Afsnit skal gaa over til. Endnu skal kun bemærkes, at naar F naaer Grænsen - i isolerede indre Punkter, saa lader Bevægelsen sig ogsaa her beregne ved de givne Formler, hvorfor Beviset kan føres paa samme Maade som i det tilsvarende tidligere (Side 32) behandlede Tilfælde, da Punktet var beliggende i Hovedaxen.