Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

Forfatter: L. Lorenz

År: 1890

Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 82

UDK: 531.76/77

Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
51 Det Tilfælde, at man alene har 2kn = — I , 2sn — — i, har allerede været be- handlet i det foregaaende Afsnit (Side 34). Det var her almindeligt forudsat, at Funk- tionerne qn og Ån for alle de forekommende Variable skulde kunne udtrykkes ved de i Ligningerne (67) og (68) angivne Formler, men det vil bemærkes, at for dette særlige Tilfældes Vedkommende, hvor kn og sn slet ikke indeholde de Variable a og a, have vi kun at gjøre med Funktionerne qn(a) og 2n(a), og Betingelsen for, at disse skulle kunne udtrykkes ved (67) og (68) er alene v + | = a sin # < a. De fundne Resultater gjælde altsaa indtil Afstanden a fra llovedaxen, og som det vil erindres bestod den paa denne Maade fremstillede Lysbevægelse uden for Kuglen i selve det indfaldende Lys i Rummet paa ?/2 - Planens negative Side og fuldstændig Mørke paa den positive Side af yz-Planen. Antages dernæst 9 i. ,>2(^n(a)—<?) i O □ — £ Kn — Z o n ° ? og sættes heri paa sædvanlig Maade n — v-\-z, vil (let bemærkes, at Udviklingen eft^r Potenser af z af Å„+Ja) give Koefficienter til de forskjellige Potenser af z af en højere Størrelsesorden, end dem som erholdes ved den tilsvarende Udvikling af 8 og J. Idet vi altsaa sætte v 4~ i = a sin tf, ville 8 og J kunne udtrykkes ved de konstante Værdier 9 cos d A7„ . , cos 6 tg 8 = .. .- XV2 , tg J = .......LLZ2—— . l/sin2/? —2V2 ’ l/sin2#— N2 Udtrykkene for kn og sn svare nu ganske til det tidligere (Side 35) behandlede Til- fælde, hvorved Tilbagekastningen fra Kuglens ydre Overflade bestemtes. Forskjellen bestaar kun i, at Faktorerne bv og cp ere gaaede over til — 1, og at Fasen er formindsket i K med 2 8 og i 8 med 2J, og de tidligere fundne Resultater ville altsaa med disse For- andringer her linde Anvendelse. Grænsetilfældet sin 6 = N vil ikke danne nogen særlig Undtagelse, da 8 og J, naar 0 aftager indtil denne Grænse gaa over til og Faktorerne og e~2^ saaledes blive lig —1, hvorved K og 8 komme til at antage de samme Værdier som dem, der vilde fremgaa af de tidligere Formler, naar 6 voxede til den samme Grænse. Koefficienterne k'n og sn ere bestemte ved ,, _ Ua)i-2 NVqn(a)rn(a} , _ <(«)*—,%(«') 22V|/g„(«)rn(«'). qn(a) + 2rn(af)Ni ’ n Da der tillige for et indre Punkt til n > a ogsaa maa svare n a', maa man i Hækkerne for Kr og 8' (79) sætte sin 2„(a') = |/r„ (a'j A(<z 1 . Det ses saaledes, at disse Rækker ville komme til at indeholde Faktoren A<£l)“/z«(öN , som, naar a’ og a ikke ere meget nær lige store, bliver en forsvindende lille Størrelse. Dette fremgaar af det i (93) givne Udtryk forsom, naar den Variable ikke falder meget nær ved n, ses at være