Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle
Forfatter: L. Lorenz
År: 1890
Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 82
UDK: 531.76/77
Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Tykkelse og kontinuerlig Forandring af betragtet som Funktion af Afstanden r fra Kuglens
Centrum, gaar over til at blive et Lag med Tykkelsen Nul. Ved denne Overgang maa
Svingningskomposanterne her som overalt forblive endelige, hvorimod deres Differential-
koefficienter med Hensyn til r kunne blive uendelige. Komposanterne og deres Differen-
tial koefficienter gaa derfor i Almindelighed i Grænsefladen, naar Grænselagets Tykkelse
reduceres til 0, diskontinuert over'fra en Værdi til en anden, medens dog enkelte Kom-
binationer al dem kunne beholde deres Værdi uforandret.
Idet jeg skal opsøge disse, vil jeg foretrække i Stedet for Komposanterne med
Hensyn til det faste Axesystem at benytte Projektionen af Svingningsudslaget paa Radius,
Projektionen vinkelret herpaa og beliggende i Planen gjennem Radius og æ-Axen, og Pro-
jektionen vinkelret paa de to foregaaende og altsaa vinkelret paa zr-Axen.
Sættes i polære Koordinater
x = r cos <p, y = r sin <p cos z = r sin F sin
og betegnes de nye Komposanter ved f, vil man have disse bestemt ved
f = cos <p£ 4- sin ip COS y 4- sin <p sin
— — s*11 + cosy> cos 4- cos^> sin ■ (2)
C= —sin (pvj -f- cos^£.
Naar Ligningerne (1) multipliceres henholdsvis med ,r, ?/ og z oir adderes vil m-.n
erholde
. -z dr2 d 1 d2r£
d2r$--------—----------—
rdr (o2 dt2 ’
hvoraf ses, naar J2 udtrykkes ved polære Koordinater, at
d2r2 $ dr2 0
dr2 dr
lader sig udtrykke ved Størrelser, som forblive endelige, ogsaa naar Grænselagets Tvkkelse
reduceres til Nul.
-Men heraf følger, at
er en kontinuerlig Funktion, som derfor’ogsaa forbliver endelig i Grænsefladen, da den er
endelig I il begge Sider uden for denne. Altsaa er ogsaa
dI-t)
dr
en overall endelig Størrelse.
Multipliceres endvidere Ligningerne (I) henholdsvis med — sin cos <p cos
cos ip sin og adderes, vil man erholde