Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

17 Ringest staa de Syerskér, hvis Arbejdssted er blandet, det er saadanne, der ikke have stadigt Arbejde enten hjemme eller ude, og det er vel i Reglen Fagets løsere og tarveligere Bestanddele. Men nær efter dem følge de, der sy hjemme for private; disse sniaa næringsdrivende have meget sværere end Lønarbejderne ved at faa Arbejde. Dette er ret naturligt, da deres økonomiske Eksistens hviler paa en vekslende Kundekreds, og da deres mere uafhængige Stilling eftertragtes af flere. Men det ser næsten ud, som om det af Syerskerne betragtes som den allermest afhængige og ubehagelige Stilling at gaa ud at sy hos Familier, siden Arbejdstilbudet her er saa ringe. Iblandt de Syersker, der arbejde for Forretning, have de, der sy paa Systue, lettest ved at faa Arbejde. Dette for- klares ganske naturlig derved, at Systuerne væsenlig kun staa aabne for de yngre ugifte Kvinder, altsaa de bedste Arbejdskræfter. De fleste, der arbejde i Hjemmet for Forretning, vilde ikke kunne faa Arbejde paa en Systue, men mange af dem vilde heller ikke finde deres Regning derved. Den her omtalte Sondring efter Arbejdsvilkaar og Arbejds- sted synes at være den, der øver den mest indgribende Indflydelse paa Efterspørgselen efter Syerskernes Arbejdskraft. Men ogsaa imellem de enkelte Fag er der en meget betydelig Forskel. Arbejdsmængde og Fag. Fag Antal, der besvare Spørgsmaalet Af disse have følgende haft Vanskelighed ved at faa Arbejde Antal Procent Korsetsyersker 27 3 11 Kaabesyersker 151 26 17 Ilerreskrædderinder 145 30 21 Dameskrædderinder 198 63 32 Linnedsyersker 91 30 33 Handskesyersker 60 23 38 Maskere 22 9 41 Mindre Grupper 84 35 43 Tilsammen . . 778 219 28 Det vil ses, at Korsetsyerskerne staa øverst, altsaa ere det Fag, der er mindst overfyldt.. Men bortset fra denne lille Gruppe udtrykke Tallene den i og for sig ret sandsynlige Lære, at i de Fag, der kræve mindst Uddannelse, er der mest over-