Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
fyldt. Kaabesyersker, Herre- og Dameskrædderinder ere de Fag,
der kræve en længere Læretid. At blandt disse Dameskiædder-
inder staa væsenlig ringere end de to andre Fag, hidrører fra,
at næsten Halvdelen af Dameskrædderinderne (102 af 212) ere
selvstændig erhvervende og som saadanne have svært ved at faa
Arbejde. De tynge betydelig mere paa den ene Vægtskaal, end
de 27 Dameskrædderinder hos Familier kunne tynge paa den anden.
Kaabesyerskerne, der staa øverst, er det Fag, der har
den længste ledige Tid. Arbejdet er stærkt koncentreret til en
Tid af Aaret, i hvilken det da er let at faa Arbejde.
Imellem Herreskrædderinderne er der stor Forskel paa
de enkelte Specialiteter:
Arbejdsmængden hos Herreskrædderinderne.
Specialiteter Antal, der besvare Spørgsmaalet Af disse have følgende haft Vanskelighed ved at faa Arbejde
Antal Procent
Syersker af Benklæder 64 8 13
Veste 23 4 17
Frakker 22 5 23
Børnedragter 16 7 44
Herreskrædderinder i Almindelighed 20 6 30
Hele Faget ... i 145 30 21
Udskydes Syersker af Børnedragter, bliver Procenttallet
af dem, der have Vanskelighed ved at faa Arbejde, for de øvrige
Herreskrædderinder 18, altsaa omtrent som for Kaabesyersker.
Syning af Børnedragter er i det hele en uheldig stillet Specialitet.
At en Herreskrædderinde ikke har nogen bestemt Specialitet,
betegner vel i Reglen ligesom blandet Arbejdssted løsere Arbejds-
forhold. Forøvrigt ere Tallene for smaa til sikre Slutninger.
De mindre Grupper, der vise større Knaplied paa Arbejde
end noget andet Fag, bestaa af en hel Række forskellige Fag.
Af disse have enkelte, saavidt vore Tal oplyse, let ved at faa
Arbejde, saaledes Hatte-, Slips- og Paraplysyersker. Derimod er
det knapt med Arbejde for Skosyersker og Naadlersker, Kasket-
syersker, Syersker af Modepynt, Possementmagerarbejdersker og
for dem, der sy forskelligt. De mindre Grupper ere for største
Delen ligesom Linnedsyning, Handskesyning og Maskning Fag
uden synderlig tor dann else.
Naturligvis maa det antages, at det i hvert Fag er de