Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
ren ved at sælge Radiser. En Skindtrøjesyerske er næsten ledig
om Sommeren. To sy Modepynt, de ere begge Begyndere, have
begge haft lidt Arbejde og faa begge Hjælp af deres Forældre.
Sex have kun tjent 100 Kr, de have alle haft svært ved at faa
Arbejde. En gift Skosyerske har gaaet ledig et halvt Aar, en 51 aarig
Trikotagesyerske, uden særlig Uddannelse og Begynder i Faget,
arbejder kun 6 å 7 Timer, fordi hun ikke kan faa mere Arbejde.
En Possementmagerske, der har syet et Aar, har gaaet ledig de
6 Maaneder, hnn arbejder for en Familie, der sælger til Handlende,
for en Dagløn af 70 Øre. Der klages over daarlig Betaling fol-
de billige Varer. 1 de daarligste Fag er Daglønnen omkring ved
50 Øre. Mest fremtrædende er, at der er for lidt Arbejde. —
Vi liave nu gjennenigaaet de allerringeste og fundet, at
jo daarligere Faget er, desto daarligere og talrigere ere ogsaa
dets Marodører. Der er 29 Syersker med 100 Kr. aarlig og 21
med mindre. Aarsagerne til en Løn paa højst 100 Kr ere ikke
væsenlig forskellige fra Aarsagerne til en Indtægt paa 100—200
Kr., det er de samme Aarsager i forhøjet Grad. I første Række
staar Mangel paa Arbejde. At denne staar i Forbindelse med
Mangel paa Dygtighed i Faget, kan man jo ikke vente at høre af de
paagældende selv, men det kan ske, at de røbe sig. En Trikotage-
syerske forklarer: „Hvor flittig jeg arbejder, kan Lønnen ikke
drives til mere end 75 Øre daglig“, men — hun har lært hos
en Kone et Par Timer, hvilket kostede 50 Øre, og der blev under-
tiden trukket det halve af for Arbejdet, naar hun kom med det.
En Paraplysyerske klager over, at Betalingen bestemmes ved
Kvaliteten af Tøjet, „vi faa for det samme Arbejde omtrent 50
Øre mindre Dusinet, blot fordi Kvaliteten af Tøjet er daarligere“
— men hun har svage Øjne fra Fødselen af, Kvaliteten af hendes
Arbejde er da vel heller ikke den bedste. Marodørernes Stilling
er naturligvis tildels begrundet i deres egne Egenskaber, Udygtig-
hed, daarligt Helbred, Alderdom, utilstrækkelig Uddannelse osv.,
men tildels ogsaa i Fagets Forhold — der gives Arbejder, som
hverken udkræve mange Kræfter, godt Syn eller synderlig Ud-
dannelse, disse Arbejder udbydes til Sulteløn og kun til denne.
En af Undersøgerne udtaler som sin Opfattelse, at der ved Mask-
ning kun kan tjenes 100 Kr. om Aaret af en Person med fuld Arbejds-
kraft. Dette er efter de Exempler, denne Undersøgelse byder, over-
drevent, men der er deri den væsenlige Sandhed, at ved Arbejde
i de daarligste Fag og for de daarligste Kunder er 50 Øre
normal Dagløn, og denne vilde ikke blive stort bedre, om Arbej-