Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

65 det søgtes af fuldt arbejdsdygtige Personer. Betegnende er det, at de selvstændig erhvervende findes ret talrig repræsenterede paa det allerringeste Trin. Det maa erkendes, at der er medtaget et Par, der pas- sende kunde være udeladt. Fordi et Fattiglem tjener en Snes Kroner i Aarets Løb ved Reparationsarbejde, kan man vel strængt taget ikke kalde hende Syerske. Og det Par, der det halve Aar har andet Arbejde, er jo i alt Fald kun delvis Syersker. Men bortset fra saadanne enkelte Undtagelser og nogle flere, der endnu ere Lærlinger, ere ogsaa de, der tjene 100 Kr. og derunder, Syer- sker, som maa tages med, naar man vil give et fuldstændigt Billede af Fagets Lønningsforhold. Men til et Billed af disse hører da ogsaa en Fremstilling af den modsatte Yderlighed, de højeste Lønningsklasser. De højeste Lønningsklasser. Der findes blandt vore 835 Syersker 79 med en aarlig Ind- tægt af 501—700 Kroner og 29 med en Aarsindtægt af over 700 Kr. Gennemsnitsindtægten er for den første Klasse 599 Kr., for den sidste 856 Kr. Det er Fagets Spidser, de ere ikke saa talrige som Marodørerne, men naar Maskerne midtages, fordele de sig ligesom hine paa alle Fag. Aarsindtægt Det hele Procent- 501—700 Over 700 Tilsammen Antal i vis heraf Kr Kr. over 500 1 åget Dameskrædderinder .... 25 12 37 212 18 Kaabesyersker 16 8 24 163 15 Herreskrædderinder . ... 19 4 23 154 15 Linnedsyersker 6 1 7 94 7 Handskesyersker 4 1 5 61 8 Korsetsyersker j 3 1 4 30 13 Maskere.... i n 22 r> Mindre Fag 6 2 8 99 8 Alle Syersker... , 79 29 108 835 13 (»ennemsnitl. Aarsindtægt 1 599 Kr 856 Kr. 343 Kr. — Som rimeligt er, findes der flest af de høje Lønninger i de bedst lønnede Fag. De udgøre 18 Procent af Dameskrædder-