Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
inderne, 15 Pct. af Kaabesyersker og Herreskrædderinder og
13 Pct. af Korsetsyersker. Derfra er der saa et Spring til de
øvrige Fag, der ikke tælle halvt saa mange højt lønnede som
Dameskrædderinderne. Ses alene paa den øverste Lønklasse,
med over 700 Kr., have Dameskrædderinder og Kaabesyersker et
betydeligt Forspring for de øvrige.
For Dameskrædder ind er nes Vedkommende skyldes
det gunstige Resultat dels de selvstændig erhvervende, dels dem,
der arbejde hos Familier. For de sidste var jo Gennemsnits-
indtægten over 500 Kroner. Dog er der ingen af dem i den
øverste Lønklasse, den fyldes med en enkelt Undtagelse af de
selvstændig erhvervende, bisses Gennemsnitsindtægt staar ikke
meget over Dameskrædderindernes almindelige Niveau, men som
det kunde ventes, varierer Indtægten for dem endnu stærkere end
for Lønarbejderne. Forøvrigt maa det, naar deres økonomiske
Forhold skulle sammenstilles med Lønarbejdernes, erindres, at, de
i Reglen ere nødte til at anvende noget mere paa deres Bolig,
som jo tillige er Forretningslokale. At der iblandt de 102 selv-
stændig erhvervende Dameskrædderinder, vor Undersøgelse om-
fatter, findes en halv Snes, der tjene over 700 Kr. om Aaret, er
jo overniaade beskedent, der er kun tre, som naa op til 1000 Kr.,
og af disse har den ene Medhjælpere, den anden har Hjælp af
sin Datter, og de 1000 Kroner repræsentere formentlig Indtægten
af begges Arbejde. Tilbage bliver da en eneste selvstændig er-
hvervende, der — sotn det maa antages — ved eget Arbejde for-
tjener 1000 Kr. Ogsaa en, der har 750 Kr., benytter Medhjælpere
i den travle Tid. Den forholdsvis høje Indtægt kan undertiden
være dyrt fortjent. En selvstændig erhvervende Dameskrædder-
inde, der tjener 624 Kr aarlig, arbejder hele Aaret, paastaar hun.
fra 6 Morgen til 1 Nat med en Times Spisetid, og dertil hele
Sommeren om Søndagen, „da jeg er nødt dertil for at leve“.
Hun saa, som rimeligt var, aldeles opslidt ud.
Den eneste Dameskrædderinde, der alene ved Lønarbejde
tor Forretning tjener over 700 Kr., forklarer dette ved, at Lønnen
hos hendes Arbejdsgiverske er bedre end paa mange Magasiner.
Hun tjener ved Arbejde i sit Hjem 2 Kr. daglig, om Sommeren
3 Kr , hendes Arbejdstid er i Almindelighed kun 7 Timer, men
fra Marts til henad Efteraaret ofte fra 4 Morgen til 8 Aften.
De Kaabesyersker, der have de store Indtægter, ere
Lønarbejdere. Fem opgive, at de have Medhjælpere, men det
er ikke dem, der naa højest op. En beskæftiger i den travle Tid