Veirspaadomme

7 Man skulde troe, at der af disse ogsaa fandtes to Arter, nemlig de, der skyldes den praktisk erfarne Mand, og de, som skyldes Videnskabsmanden. Den Første, der, lever sit Liv sammen med Naturen, færdes i Luften, er afhængig af Vind og Veir, har igjemiem mange Aars Vvelse og Erfaring lært sig selv saameget, at hall med et Blik paa Luften, en Iagttagelse af de sidste Forandringer i Beiret kan sige, ofte med slaaende Sikkerhed, hvorledes Veiret vil blive idag eller imorgen, medens Videnskabs- maudeu maa undersøge sine Instrumenter, optegue deres Forandringer, gjenuemsee stue Regler, før han kan komme til samme Resultat. Den Sidste, der kjender Reglerne for Luftens Bevægelse, for Dampenes Udvikling, for Havets Strømninger o. s. v., gaaer en ganske anden Vei end den Fyrste, der kun har sit Die og sin Erfaring at støtte sig til. Og dog ere de to Mænds Midler ikke saa forskjellige, som man let kunde troe. Vel kan den praktiske Ntand undertiden gjpre Videnskabsmanden tilskamme, men det Modsatte kan ogsaa være Tilfældet, og, medens den Sidste kan reise hele Jorden rundt med sine Regler, er deri Første indskrænket til sit hjemlige Farvand; hertil kommer endnu, at Videnflaben gaaer frem og vil engang komme til at staae hoit over det praktiske Blik, der ikke kan gaae fremad med samme Hurtighed. Men det, der er fælles for begge Iagttagere, er den Omstændighed, at det igrunden er det samme Middel, de benytte til deres Forudsigelse, kun at den Ene ikke formaaer at gjøre sig Nede for, hvad