Veirspaadomme 1863

 - 8 - Granden er til, at den ene Art Virkning fremkalder den anden. Videnskabsmanden seer paa sine Instrumenter og for en stor Deel ogsaa paa Luften, hvad den praktiske Mand alene seer paa denne; thi det er Luftens Forandring, som httrer sin Virkning paa Instrumenterne, dog saaledes, at der hører et øvet Die til at see disse i rette Tid eller saa at sige fornd. Imidlertid behpver man ikke at være i Besiddelse af nogen videnskabelig Dannelse, og heller ikke at være en gammel Lods eller Sømand, for at kunne tale lidt med om Beiret og nogenlunde danne sig et Begreb om, hvorledes dette vil forandre sig.- De Instrumenter, som benyttes her- til, og de Regler, som flulle følges, ere ikke mere ind- viklede, end at Enhver kan forstaae dem; jo notere man studerer dem, og jo længere Erfaring man har i deres Brng, desto sikkrere bliver ogsaa Spaadommen — skjsndt den derfor ikke maa kaldes ufejlbarlig —; men et ringere Kjendskab vil ogsaa være til Nytte, naar man kun ikke sætter større Lid til Forudsigelsen, end at den kan slaae feil, og ikke lader sig forknytte strax, om den jevnlig staaer feil. Det er nævnet, at Solen er den væsentligste Kilde til Beirligets Udvikling og Tilstand paa Jordoverfladen. Maanen antages af Mange ogsaa at spille en væsentlig Rolle heri, men dette er dog neppe Tilfældet i nogen høi Grad. At Maanen udover en Indflydelse paa Jordover- fladen, have vi det bedste Beviis for i Havets Ebbe og