Veirspaadomme 1863

11 danner sig to Luftstrømninger, Vinde, eu imod Wqvator, en anden imod Polerne; paa den nordlige Halvkugle faae vi altsaa en Nordenvind og en Søndenvind, af hvilke den første er kold, og lidt efter lidt bliver varm ved at nærme sig Jordens Wqvator, medens den anden er varm, og lidt efter lidt bliver kold ved at nærme sig Jordens Poler. Den kolde Luft er tungere ettd deri varme og vil holde sig nederst; dog er det kun i en ringere Afstand fra Wqvator, medens Solen virker stærkest paa Luftstrømmene, at de be- standig kuttne holdes adskilte, og her vil der altsaa blæse Pas- satvinde, regelmæssige Vinde, der ved Jordoverfladen gaae imod ZEqvator, høiere oppe i Luften i modsat Retning. I større Afstand fra ZEqvator, oppe paa vore Breder, vil snart den ene, snart den anden Luftstrømning være nederst, eller, hvad der er det Almindelige, de ville ligge paa Siden af hinanden, og over et Strøg vil der blæse en nordlig, over et andet en sydlig Vind. Paa, sin Vandring frem og tilbage bringes imidlertid Lasten til at afvige fra sin nordlige og sydlige Retning derved, at Jorden dreier sig om sin Axe fra Vest imod Dst, hvilket bevirker, at Norden- vinden bliver til en Nordostvind, Søndenvinden til en Sydvestvind*), saaledes at der nede imod Jordens Wqva- tor bliver en Nordostpassat, oppe paa vore Breder snart en Nordostvind, snart en Sydvestvind, af hvilke dog den *) Bi tale her kun om den nordlige Halvkugle paa Jorden og lade den sydlige ude af Betragtning.