Veirspaadomme
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1863
Forlag: Fr. Woldikes Forlagsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 551.591
Et foredrag, holdt i Arbejderforeningen den 7. Marts 1863
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
sidste er den hyppigste. Nordostvinden er kold, Sydvest-
vinden varm.
Ved Jordens Wqvator fordamper Vandet meget stærkt
paa Grund af Varmen; de usynlige Dampe holdes op-
løste i Lnften, der bærer dem med sig imod Polerne, og,
naar Luften afkøles, fortættes Dampene, blive til Skyer,
Regn, Snee, Dug o. s. v. og falde ned paa Jorden. Syd-
vestvinden er derfor fngtig med Regn, medens Nordostvinden
er tør. Her indtræder indvidere et særegent Tilfælde, der
er af stor Betydning for Veiret. Naar Vandet fordamper,
nede i det indiske Hav og Atlanterhavet, optager det en
stor Mængde Varme i sig og holder fast paa denne
Varme, saalænge Dampene vedblive at være opløste; men,
naar Luften kommer op paa de hole Breder, og Dampene
fortætte sig til Skyer og Regn, saa give de igjen flip
paa den laante Varme og udsende denne over de nordlige
Lande. Heri have vi altsaa en yderligere Grund til, at
Shdvestviuden er varmere end Nordosten.
Sydvesten og Nordosten ere imidlertid ikke vore eneste
Vinde; de ere de fremherskende, „Vindenes Poler", som
man kalder dem, men de ere ikke de eneste. Jordens Om-
drejning om Axen er fuldkommen regelmæssig; Luftens
Bevægelse imod Polerne og imod Wqvator er derimod ikke
regelmæssig, og, da Vindens Retning er et Resultat af de
to Bevægelser, kan den ikke altid blæse fra det samme
Hjørne. Naar det har været stille Veir, og en Nordenvind
begynder at blæse, da kommer den fra de Egne, der ligge