Veirspaadomme

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1863

Forlag: Fr. Woldikes Forlagsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 551.591

Et foredrag, holdt i Arbejderforeningen den 7. Marts 1863

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
12 sidste er den hyppigste. Nordostvinden er kold, Sydvest- vinden varm. Ved Jordens Wqvator fordamper Vandet meget stærkt paa Grund af Varmen; de usynlige Dampe holdes op- løste i Lnften, der bærer dem med sig imod Polerne, og, naar Luften afkøles, fortættes Dampene, blive til Skyer, Regn, Snee, Dug o. s. v. og falde ned paa Jorden. Syd- vestvinden er derfor fngtig med Regn, medens Nordostvinden er tør. Her indtræder indvidere et særegent Tilfælde, der er af stor Betydning for Veiret. Naar Vandet fordamper, nede i det indiske Hav og Atlanterhavet, optager det en stor Mængde Varme i sig og holder fast paa denne Varme, saalænge Dampene vedblive at være opløste; men, naar Luften kommer op paa de hole Breder, og Dampene fortætte sig til Skyer og Regn, saa give de igjen flip paa den laante Varme og udsende denne over de nordlige Lande. Heri have vi altsaa en yderligere Grund til, at Shdvestviuden er varmere end Nordosten. Sydvesten og Nordosten ere imidlertid ikke vore eneste Vinde; de ere de fremherskende, „Vindenes Poler", som man kalder dem, men de ere ikke de eneste. Jordens Om- drejning om Axen er fuldkommen regelmæssig; Luftens Bevægelse imod Polerne og imod Wqvator er derimod ikke regelmæssig, og, da Vindens Retning er et Resultat af de to Bevægelser, kan den ikke altid blæse fra det samme Hjørne. Naar det har været stille Veir, og en Nordenvind begynder at blæse, da kommer den fra de Egne, der ligge