Veirspaadomme 1863

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
 - 14 - Ankomst derved, at den begynder at blande sig med den ældre Bind eller meddele denne nogle af sine Egenskaber. Er det s. Ex. en nordøstlig eller østlig Vind, som blæser, og Lnften begynde at blive mildere og lettere, højtliggende Skyer begynde at danne sig, da tyder dette paa, at Syd- vesten er i Aumarche, og forskjellige Tegn kunne da nogen- lunde angive, om den vil komme med Storm, eller med Regn, eller Veiret vil blive nogenlunde godt. Er Vinden sydlig eller sydvestlig, og Luften begynder at blive tungere og koldere, da tyder dette paa, at Vinden vil trække sig imod Nord eller Nordost, og at Veiret vil blive klarere. Det Væsentlige ved de Iagttagelser, som tjene til at forudsige Veiret, er altsaa at undersøge Luftens Vægt eller Spænding, Varme og Fugtighed. Vægten findes ved Barometeret eller Veirglas- set. Naar man hælder Baud, Qviksølv eller en anden Vædske i et Ror, som er boiet og staaer saaledes, at begge Enderne vende opad, da vil Vandet stille sig lige høit i begge Nyrets Grene, og Luften vil trykke ligemeget ved begge Ender; men, borttages Luften af Rørets ene Green, og tillukkes derefter deu øverste Eude af dette, da vil Luf- ten trykke paa den aabne Eude alene, og Vcedsken som en Følge deraf stige op i den Deel af Røret, som er lukket. Det bliver altsaa at betragte som en Vægtskaal, hvor Luf- ten hviler paa den ene Arm, medens der ikke er nogen Luft over den anden. Jo tungere Luften er, desto stær- kere trykker den, og desto høiere stiger Vcedsken i det luft-