Veirspaadomme 1863

15 tomme Rør. Et saadant Instrument er Barometeret; jo tungere Luften bliver, jo mere den spænder, desto høiere vil Vædsken stige, eller, som det hedder, desto høiere vil Barometeret stige; bliver Luften lettere, da falder Barometeret. Den Vædske, som anvendes, er næsten altid Qviksolv, og dette vil stige til en Høide af omtrent 28 franske Tommer over Qviksølvet i det aabtte Rør. Et Vandbarometer vil vise eil Høide af omtrent 30 Fod. Det falder lidt vanskeligt at tænke sig den Ting, at den klare, gjennemsigtige Luft virkelig har nogen Vægt, at den katt trykke saa stærkt, at den hæver Vandet 30 Fod op i et lufttomt Rum, hvilket svarer til et Tryk af næsten 15 Pund paa hver Qvadrattomme. Vi fole ikke denne Vægt paa vore Skuldre eller vort Hoved, fordi Luften trykker over- alt paa Legemet, indvendig saavelsom udvendig, franeden op saavelsom fraoven ned; derimod føle vi det nok, naar det blæser, eller naar vi borttage Luften et eller andet Sted, me- dens den kan virke paa andre Steder, saasom naar der sættes Blodkopper. Vi sige, at Pompen suger Vandet op til sig; dette er ikke correct. Vi pompe nemlig først Luften ud af den nederste Deel af Røret, saa at Pompen bliver et Baro- meter; Luften trykker paa det omgivende Vand, og derfor stiger det op i Pompen, hvorfra det befordres videre. Barometeret tjener altsaa til at maale Luftens Vægt eller Spænding; en kort Scala er anbragt ved den øverste Ende, og paa denne vil det sees, om Barometeret staaer høit eller lavt, altsaa om Luften er mere eller mindre tung.