Veirspaadomme 1863

 s ...... »WNSWW 16 Thermometeret tjener til at angive Luftens Var- megrad og har ikke Noget med dens Vægt at bestille. Det er en bekjendt Sag, at alle Legemer udvide sig i Varmen og trække sig sammen i Kulden. Forskjellige Legemer ud- vide sig vel forskjelligt; men det samme Legeme eller den samme Vædske udvider sig ganske regelmæssig i samme Forhold, som Varmen tager til, og trækker sig ligesaa re- gelmæssig sammen ved Kulden. Det er denne Omstændig- hed, som har ledet til Fabrikationen af Thermometeret. Dette bestaaer nemlig af en huul Glaskugle, der er sat i Forbindelse med et fiint Rør, som er lukket foroven. Der er ingen Luft i Røret, og Kuglen er fyldt med Qviksplv eller Spiritus, som rager et Stykke op i Roret. Naar Luften bliver varmere, udvider Qviksølvet sig i Kuglen og stiger op i Roret; bliver den koldere, da trækker Qviksølvet sig sammen og falder i Røret. Langsad dette er der anbragt en Scala med Gradedele, og, da Udvidelsen og Sammentræk- ningen, som anført, staaer i lige Forhold til Varmens Forø- gelse eller Formindskelse, saa ere Graderne gjorte ligestore. Nul kaldes Frysepunctet; naarThermometeret viser paa dette, da begynder det ferske Vand at fryse og Isen at tøe. 80 Grader kaldes Kogepunctet, og det er ved denne Temperatur, at Vandet under et almindeligt Lufttryk begynder at koge. Naar Thermometeret staaer over Frysepunctet, f. Ex. paa 7 Grader, da siges det at være 7 Graders Varme; staaer det derimod 7 Grader under Frysepunctet, da er det 7 Graders Kulde, og saaledes fremdeles. I Frostvejr LllWWWW