Veirspaadomme 1863

19 dette af Vigtighed for Veiret; thi jo flere Vanddampe Lnftett indeholder, desto større Sandsynlighed vil der være for Regn eller fngtigt Veir. Dog er det ikke saa van- skeligt ad anden Vei at komme til Kundskab om Fugtig- hedsgradere. Er Luften meget tør, da fordamper nemlig Bandet stærkere, end naar den er fugtig, og i sidste Til- fælde er det ikke saa vanfteligt at uddrage Vand af Luf- ten, ved at tilføre flere Dampe. Mennesket udaander Vanddampe; naar Luften er fugtig (f. Ex. naar den ved Afkøling er bleven næsten mættet) da forvandler Aanden stg let til Em eller Vandblærer og bliver til Taage f.yran Munden. Det er ovenfor nævnet, at, naar Vand for- vandles til Damp, stjæler det Varme fra Luften og de Gjenstande, som omgive det, saa at disse blive koldere. Herpaa haves mangfoldige Exempler. Naar man sætter- en Leerkrukke, en Gurgelet, fyldt med Vand, hen paa et "Lted, hvor der er Træk, saasom i et aabent Vindue, da siver noget af Vandet nd igjennem Krukkens Sider og fordamper i Luften, idet det tager Varme fra Krukken og Vandet, som derved afkøles; derfor har man i de varme Lande Vand i Leerkrukker. Naar man helder Lau cto colosne paa Haanden, Ansigtet eller andensteds paa Huden, da fordamper det, trækker Varmen til sig og Huden bliver kold. Naar det blæser, da fordamper Fug- tigheden paa de blottede Dele af Legemet, Ansigtet og -Pæuderue, hurtig, og vi føle det koldere, end naar det er stille; men Blæsten bringer ikke Thermometeret til at falde. 2*