Veirspaadomme 1863

22 langsommere vil det nye Veirlig indtræde, og desto læn- gere vil det vare; jo hurtigere Bevægelsen foregaaer, desto hurtigere indtræder det nye Veirlig, men varer ogsaa i kortere Tid. Falder Barometeret betydelig og hurtig, da kan Uveir, Storm og Regn ventes; et faldende Ba- rometer er et slettere Tegn end et lavt Barometer. Gaae Barometer og Thermometer op og ned, da er der Uro i Veiret, og først, naar Instrumenterne blive rolige, kan det samme ventes om Veiret. Imellem Barometeret og Thermometeret er der som- oftest en Vexelvirkning, saaledes at det ene falder, naar det andet stiger og omvendt. Naar Vinden er Nordost eller pstlig (den kolde Vind, der gaaer fra Polen imod ZEqvator), da staaer Barome- teret hoit og Thermometeret lavt; Hygrometeret viser tør Luft. Himlen er klar, Stjernerne funkle, og Solen gaaer ned i en klar rødlig Luft uden Skyer. Om Vinteren er det koldt, Jordens Varme straaler bort om Natten; om Sommeren er det de smukkeste Dage. Har Vinden været vestlig, og der endnu er Dampe i Luften, da falde disse ued som fiin Regn eller om Vinteren som fim Snee, selv om Thermometeret staaer over Frhsepunctet. Begynder nu Barometeret at falde, Thermometeret at stige og Hy- grometeret at vise mere Fugtighed, da er deu sydlige Vind, Wqvatorvinden, i Anmarche, og vi ville snart see Vinden dreie af imod Syd. Falder der paa samme Tid Snee, da vil denne blive til Regn. Da det er den lettere Luft,