Veirspaadomme

23 som trænger frem, vil den først vise sig i de høiere Re- gioner og derfra stride nedefter mod Jorden. Der vil danne sig fine, højtliggende Skyer, der ofte vise sig som lange Striber fra den ene Side af Horizonten til den anden i den Retning, som den nye Vind vil antage, alt- saa fra Syd eller Sydvest imod Nord. Det er denne Skhdannelse, som Søfolkene kalde „Vindhornet", og som viser, fra hvilken Retning Vinden vil komme. Saalcenge disse Skhstriber hænge uden væsentlig at forandre Ud- seende, vil det nye Veirlig ikke endnu indtræde; men for- tætte de sig til et Slør, gjenuem hvilket Solen eller Stjer- nerne blive blege og svage, da rykker Veiret nærmere. Lnften vil da blive mere og mere fugtig, og Fugtigheden kan endogsaa afsætte sig paa flere Gjenstaude, saasom paa Kogsalt, paa Stenene*), Planterne, og andre Steder. Naar samtidig med disse Tegn endnu andre vise sig, saa- som at Søfuglene søge ind under Land, Svalerne flyve lavt og urolig, Bierne søge til deres Stader, Nogen fra Skorstenene slaaer ned, da har man en høi Grad af Sandsynlighed for, at den sydvestlige, milde og fngtige Luft snart vil indfinde sig. *) Paa Landet besogte jeg engang en gammel Bonde og kom til at tale om Veiret; han fortalte mig da, at hans Beirprophet laa udenfor Husets Der, og viste mig to store, flade, blaalige Skene. „Naar disse blive fugtige," sagde han, „faae vi ganske bestemt Regn, om Veiret er aldrig saa smukt." Tilfceldigviis fik jeg samme Dag fuldstændig Bekræftelse paa Rigtigheden af hans Udsagn.