Veirspaadomme 1863

26 Storm, Regn eller Snee; staaer paa samme Tid Ther- mometeret lavt, vil Vinden komme fra det nordlige Hjørne; staaer det hørt, vil Vinden komme fra det sydlige Hjørne. Falder Barometeret hnrtig, medens Vinden er vestlig, kan der undertiden ventes en heftig Storm af Nordvest, Nord eller Nordost. Naar Vinden springer tilbage, i modsat Retning af dens sædvanlige Gang (f. Ex. fra Nordvest til Sydvest eller Syd) kan der ventes ondt Veir. Det hænder undertiden, at Barometeret falder bety- delig, og andre Tegn paa Storm og Uveir vise sig, uden at der indtræder haardt Veir eller Regn; i saadanne Til- fælde vil det næsten altid vise sig, at der har været Uveir i Nærheden. Sydost med Negn giver somoftest Storm. Høit flyvende Skher, som glide over Solen, Maanen eller Stjernerne i en Retning, der er forskjellig fra Vin- dens eller fra de nederste Skyers Bevægelse, tyde paa en Forandring i Veiret. Smaa, mørke Skyer bebnde Regn; lette, hvide Skyer, som glide over tunge Masser, tyde paa Regn og Blæst. En rosenrød Luft ved Solnedgang, hvadenten det er klart eller flyet, tyder paa smukt Veir. En ryd Himmel om Morgenen tyder paa Blæst, mulig ogsaa Regn; en overtrukken Lnft om Morgenen bebnder godt Veir. Staaer Solen op i en Banke, kan der ventes Blæst. Fine, lette Skyer tyde paa stnnkt Veir med jævn ..—'