Veirspaadomme 1863

27 Brise; tnnge, skarpe, fidtede Skyer tyde paa Blæst. En mprkeblaa, dunkel Luft giver Blæst; en klar, lyseblaa Luft smukt Veir. Jo blødere Skyerne see Ud, desto mindre Blæst (skjsndt muligen mere Regn) kan der ventes; jo haardere, jo mere ophobede, udpidskede og rullede de see ud, desto friskere vil det komme til at blæse. Da nn en klar, guul Himmel ved Solnedgang tyder paa Blæst, en mat eller blegguul paa Fugtighed, saa kan man ved Him- lens Udseende, om den er mere rødlig, guul eller graa, med temmelig Sikkerhed forudsige.Veiret, som vil komme; ja, raadspsrges paa samme Tid Instrumenterne, da kan Forudsigelsen saa at sige blive fuldkommen nøiagtig. Dug og Taage tyde paa godt Veir; de daune sig ikke under overtrnkken Luft eller i Blæst. Naar Søfugleue flyve tidlig ud og drage langt bort, er det Tegu paa godt Veir; naar de flokke sig inde ved Khstett eller over Landet, kan Storm ventes. Naar Kra- ger, Svaler og andre højtflyvende Fugle stige høit tilveirs i deres Flugt, da er det Tegn paa godt Beir; flyve de op og ned eller flokkes om Rederne, da kan der ventes Regn eller Blæst. Mange saadanne Tegn kunne hentes fra Dyrenes Liv, de fole ofte Neiret, før det kommer; naar Dyrene søge Ly, naar Grisene bære Straa til Stien, tyder det paa Regn og siet Veir; naar Iglerne stige op i deres Glas, bliver det smukt Veir, naar de søge tilbuttds, bliver det Regn eller Storm. Søfolkene sige, at en Regnbue om Aftenen tyder paa .—--— -