Veirspaadomme

A)et er ikke sjeldent, at man hører Folk opkaste det Spørgs- maal: „Troer De paa Veirspaadomme?" At den, der spørger saaledes, ikke selv troer paa Veirspaadomme, eller idetmindste ikke har nogen Grund til at troe paa disse, kan man være ganske overtydet om, thi han kunde accurat ligesaa godt opkaste s. Ex. det Spsrgsmaal: „Troer De, man vil møde nogen Ulykke, naar man tiltræder en Reise paa en Fredag?" At troe det Sidste er en Overtro; men at troe paa det Første, Veirspaadommene, naar de ere frem- satte efter fornuftige Regler og npiagtige Iagttagelser, er saa langt fra at være nogen Overtro, at det tvertimod kan gjøres fuldkommen indlysende, at Veiret til en vis Grad og med en vis Sandsynlighed kan forud- siges. Sagen er, at den, som spprger, om man troer paa Veirspaadomme, selv betragter dette som en mo- ralsk Tro, uden phhsisk Grundlag, fordi han ikke har noget Begreb om Midlerne til Veirligets Forudsigelse, endsige om Aarsagen til, at disse Midler antyde saadanne Virk- ninger, som man vil uddrage deraf. Mange fornuftige, selv videnskabelig dannede Mermesker kaste Vrag paa en i*