Veirspaadomme 1863

4 Kundskab eller en Evne, som de ikke kjende eller forstaae — og dog er Læren om Veiret en Videnstab, der tæller en stor Række udmærkede Dyrkere og allerede har baaret gavnlige Frugter. Der synes vel at være et stort Chaos i den at- mosphæriske Luft, som omgiver Jorden; snart er det smukt, klart Beir, snart Negn og Storm, snart Lynild, Torden, Snee eller Hagl; men enhver Ting i Naturen har en Følgerække, og, ligesom vi kunne forfølge Udviklingen og Forandringen i en Plantes Vcext, et Dyrs Liv og mang- foldige andre Ting, der følge Naturens Love, saaledes maae vi ogsaa til en vis Grad kunne forfølge Udviklingen og Forandringen af Dampene i Atmosphceren, af Luftens Bevægelse, hvor uregelmæssig denne endogsaa forekommer os; thi der kan jo ikke være nogen Tvivl om, at ogsaa dette følger Naturens Love, at det ikke er tilfældigt, naar Veiret forandrer sig, og at der maa gaae Noget forud, hvormed denne Forandring staaer i Forbindelse. Og Men- neskene, som knnne granske saa dybt i Naturen, skulde de ikke ogsaa knnne lære at finde dette Noget? Men hvor langt dette gaaer fornd, hvor lang den Følgerække er, som vi kunne overskue i Veirets Forandringer, see det er netop Spørgsmaalet. Den væsentligste Kilde til Vejrligets Forandring og '' Tilstand paa Jordens Overflade, er Solen. Naar vi kjende dennes Bevægelse, der følger bestemte Love, kunne vi ogsaa sige, naar den varme og naar den kolde Aarstid