Veirspaadomme 1863

5 ville komme. Bi kunne sige omtrent, paa hvilken Tid Varmen vil iudtrcede, Sneen smelte og Planterne stige frem af Jorden; vi kunne sige omtrent, naar Jordbærrene, ville begynde at modnes, naar ZEblerne, Druerne, Sæden o. s. v., samt naar Træerne igjen ville tabe deres Blade, og Sneen kan ventes. Men alt dette falder det os ikke ind at kalde Veirspaadomme, det følger med Solen, som gaaer op og ned over Himlen. Vi kunne fremdeles sige, at der paa en Aarstid er større Sandsynlighed for Negn end paa en anden, at Stormene navnlig holde sig til visse Tider af Aaret, at Lynild og Torden hyppigere knnne ventes paa en Tid end paa en anden; men heller ikke dette betragtes som Veirspaadom. Saadanne Iagttagelser støtte sig ligefrem til en gjennem en Række af Aar ind- høstet Erfaring og kjendes i større eller mindre Grad af Enhver; men det, man egentlig forstemer ved at forudsige Veiret, er at kunne angive, hvorvidt der vil skee Afvigelser fra de almindelige Regler, eller om disse ville blive fulgte, samt at angive Tiden og Maaden, hvorpaa Veiret for- andrer sig. Veirspaadommene kunne derfor deles i to Arter, nemlig de, som gaae ud paa, længe i Forveien at ' sige, horledes Vejrliget vil blive — saasom om det vil blive en mere eller miudre varm Sommer, en mild eller kold Binter, om der vil komme megen Blæst, Regn, Snee eller Lignende paa den eller den Tid af Aaret — og de umiddelbare Forudsigelser, hvortil f. Ex. hører at kunue sige om Morgenen, hvorledes Veiret vil blive opad Dagen,