Om Haandværkerundervisningen i Danmark
Foredrag af V.A. Thalbitzer Forstander for det tekniske Selskabs Skole i Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk i Kjøbenhavn den 21de Juli 1884

Forfatter: V.A. Thalbitzer

År: 1884

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000135

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
18 fra alle Sider vises saavel Arbejdslyst som Imødekommen- hed, og disse Egenskaber blive af større og større Betydning, efterhaanden som Dygtigheden og Selvbevidstheden voxer paa de forskj ellige Steder. Hvad man med Hensyn til Detaljen især maa have Opmærksomheden henvendt paa, er den oftere nævnte fyl- dige Udvikling af Lærerkursus samt Udarbejdelsen af gode, for vore Forhold passende Læremidler og endelig et Punkt, der ogsaa tidligere er berørt, nemlig Bestemmelsen af Undervisningens Omfang i de forskjellige Skoler. — Paa dette Punkt vilde Idealet jo være, at det var fastslaaet. hvilke Skoler der maatte optage en videregaaende Uddan- nelse. og hvori denne da i Hovedsagen skulde bestaa. I Forbindelse hermed maatte man da kunne disponere over de fornødne Midler til at lette de unge Mennesker, der ikke i deres Hjemstavn kunde faa den Kundskabsmasse, som deres Flid og Evner berettigede dem til, Adgangen til videregaaende Skoler i andre Byer. Men den fuldstændige Opnaaelse af dette Ideal ligger aabenbart endnu fjernt, og vi maa vistnok foreløbig af mange Grunde nøjes med at forberede, hvad der er os muligt for engang at kunne komme dertil. Lad mig endnu engang gjentage, at det gode Forhold mellem os lover gode Resultater for Fremtiden, men tillige maa jeg gjentage Formaningen om Overbærenhed og Taal- modighed saavel i vort indbyrdes Forhold som i vor egen afsluttede Virkekreds. Det at arbejde paa Oplysningens Fremgang er og maa altid mere eller mindre blive et Resignationens Arbejde begrundet deri, at andre Tider og andre Mennesker som Regel først ville faa det fulde Udbytte af Arbejdet. Det gjældei baadc i store og i smaa .Forliold. baade Oplysnings- sagen i sin Helhed, idet det er et meget langsomt Arbejde at bringe Tiden frem paa dette Omraade, og det enkelte Undervisningsfag, idet Læreren ofte mister sin Elev, naar lian liar naaet det Standpunkt, der egentlig skulde bringe Udbytte, han gaar da over i andre Hænder eller maa staa paa sine egne Ben. — Den. der i et Undervisningsspørgsmaal ■vil stræbe efter at opnaa personlig yEre ved. hurtig© og slaaende Resultater, vil som Regel kun opnaa at forkvakle den Sag, for hvis Fremgang han skulde arbejde. — Held den. der i sin Levetid paa dette Omraade kan opnaa at