Om Haandværkerundervisningen i Danmark
Foredrag af V.A. Thalbitzer Forstander for det tekniske Selskabs Skole i Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk i Kjøbenhavn den 21de Juli 1884
Forfatter: V.A. Thalbitzer
År: 1884
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000135
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
fra alle Sider vises saavel Arbejdslyst som Imødekommen-
hed, og disse Egenskaber blive af større og større Betydning,
efterhaanden som Dygtigheden og Selvbevidstheden voxer
paa de forskj ellige Steder.
Hvad man med Hensyn til Detaljen især maa have
Opmærksomheden henvendt paa, er den oftere nævnte fyl-
dige Udvikling af Lærerkursus samt Udarbejdelsen af
gode, for vore Forhold passende Læremidler og endelig et
Punkt, der ogsaa tidligere er berørt, nemlig Bestemmelsen
af Undervisningens Omfang i de forskjellige Skoler. — Paa
dette Punkt vilde Idealet jo være, at det var fastslaaet.
hvilke Skoler der maatte optage en videregaaende Uddan-
nelse. og hvori denne da i Hovedsagen skulde bestaa. I
Forbindelse hermed maatte man da kunne disponere over de
fornødne Midler til at lette de unge Mennesker, der ikke i
deres Hjemstavn kunde faa den Kundskabsmasse, som deres
Flid og Evner berettigede dem til, Adgangen til videregaaende
Skoler i andre Byer. Men den fuldstændige Opnaaelse af
dette Ideal ligger aabenbart endnu fjernt, og vi maa vistnok
foreløbig af mange Grunde nøjes med at forberede, hvad
der er os muligt for engang at kunne komme dertil.
Lad mig endnu engang gjentage, at det gode Forhold
mellem os lover gode Resultater for Fremtiden, men tillige
maa jeg gjentage Formaningen om Overbærenhed og Taal-
modighed saavel i vort indbyrdes Forhold som i vor egen
afsluttede Virkekreds.
Det at arbejde paa Oplysningens Fremgang er og maa
altid mere eller mindre blive et Resignationens Arbejde
begrundet deri, at andre Tider og andre Mennesker som
Regel først ville faa det fulde Udbytte af Arbejdet. Det
gjældei baadc i store og i smaa .Forliold. baade Oplysnings-
sagen i sin Helhed, idet det er et meget langsomt Arbejde
at bringe Tiden frem paa dette Omraade, og det enkelte
Undervisningsfag, idet Læreren ofte mister sin Elev, naar
lian liar naaet det Standpunkt, der egentlig skulde bringe
Udbytte, han gaar da over i andre Hænder eller maa staa
paa sine egne Ben. — Den. der i et Undervisningsspørgsmaal
■vil stræbe efter at opnaa personlig yEre ved. hurtig© og
slaaende Resultater, vil som Regel kun opnaa at forkvakle
den Sag, for hvis Fremgang han skulde arbejde. — Held
den. der i sin Levetid paa dette Omraade kan opnaa at