Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

Forfatter: C.F.A. Tuxen

År: 1881

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 108

UDK: 55 (48)

Med Illustrationer og 2 Jordbundskort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
106 800 Tdr.; tillige findes store Mosestrækninger i Nærheden af Kjsbenhavn og i Nordøstsjælland. Paa Fyen findes der kun faa Torvemoser, paa Lolland og Falster endnu færre. Danmarks Mose-Areal angives til 42 sH Mil. Paa Nerne findes der 1 Td. Land Mose for hver 44 Tdr. Lo. I Jylland findes der 1 Td. Land Mose for hver 12 Tdr. Ld. De vandfsrende Lag. Af Regnen, der falder paa Jordens Overflade, trænger kun en vis Mængde ned i denne, en Del fordamper, en anden Del sinder langs Jordens Overflade Vej til Vand- lobene. Den Del, der trænger ned i Jorden, vedbliver at synke, saalænge indtil det naar et uigennemtrængeligt Lag, til hvilke man hos os regner Ler- eller Kalklagene (ikke Faxekalk eller Limsten). De egentlig vandførende Lag, det vil sige de, hvis Mellemrum imellem Smaadelene ere saa store, at de let lade Vandet trænge gjennem, ere Sandlagene. I vor Jordbund er det væsentlig Rullestensleret, der repræsenterer de mgjennemtrcengelige Lag, Rullestenssandet det vandførende. Ler- og Sandlagene vexle nemlig hyppig i vor Nullestensdannelse. Rullestensleret er egentlig ikke uigjennemtrcengeligt for Vand; tværtimod, dette siver bestandig derigjennem, men Vandet bevæger sig pderst langsomt igjennem Lerets fine Mellemrum, saaledes, at Leret i Forhold til Sandet maa betragtes som ikke vandførende. Grundvandet i Jorden, hvis Højde iagttages i Brynde, Mergelgrave og Vandhuller, er den Højde, hvori Vandet staar i Jorden, og er altsaa den Dybde, hvortil Regnvandet vil synke. Grundvandet i Jorden har altid et Fald, hvorefter det bevæger sig i de vandførende Lag; naar det en Holdning eller Skrænt, da