Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

107 træder det frem i Overfladen og danner en Kilde. Da nu Grundvandet staar hsjere i den regnfulde Aarstid, saa lsbe Kilderne ogsaa stærkest i denne, medens de i den tørre Tid, naar Grundvandet staar lavt, enten lpbe meget lidt eller helt ophsre. Kildernes Vandmængde retter sig efter Grund- vandspejlets Højde. Naar det vandførende Sandlag ligger imellem dalformige Lerlag (se Fig. 14), da kan Vandet Fig. 14. a vandtcrtte Lag, L vandførende Lag, e en Boring. ikke bevæge sig frem til Overfladen og danne en Kilde; gjennemborer man derimod det sverste Lerlag, da træder Vandet frem som en Springkilde paa Grund af det Tryk, Vandet i de højere Dele af Sandlaget udpver. De Kilder, der komme fra dybere liggende Sandlag, have et langt stprre Vandforraad, og deres Vandmængde og Temperatnr er ikke paavirket af Aarstiderne. Disse Kilder kaldes Vceld, deres Temperatur er altid Landets Middeltemperatur, hos os orntr. 8° 0. Naar Spvrgsrnaalet drejer sig om, hvor man skal syge Vandet i vor Jordbund, da bliver Svaret: i de vandførende Sandlag i vor Nullestensdannelse eller der, hvor Rulle- stensdannelsen hviler paa uigjennemtrcengelige Kalksten, som Saltholmskalken eller Skrivekridtet. Kjvbenhavn faar sin Vandforsyning fra Rullestens- dannelsen, der hviler paa Saltholmskalken imellem Kjsge, Roeskilde og Kallebodstrand. Alt Vandet, der siver igjennem