Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

5 Reglen indeholder Kulsyre, saa forøger dette Vandets op- løsende Evne. Af Feldspatherne udludes nit Kali, Natron, Kalk eller Magnesia, medens vandholdig kiselsilr Lerjord, Ler, bliver tilbage. De fleste almindelig forekommende Mine- ralier, der indeholde Kalk, Magnesia og Jcerniller, bundne til Kiselsyre eller Fosforsyre, danne opløselige kulsnre og fosforsure Salte; de første oplyses kun i det kulsyreholdige Vand. Vandet kan træde i Forbindelse med de kiselslire Salte og danne vandholdige kiselsnre Salte, der kimne spille en vigtig Rolle i Jordbunden, dels ved at de let sønderdeles, dels ved at de ere i Stand til at binde enkelte i Vand opløste Plantenceringsstoffer. Varmens Virkninger. De mørke Mineralier, som f. Epl. Glimmer og Hornblende, indsuge Varmen stærkere end de lyse, og de opvarmes derfor højere end disse; herved udvide de sig tillige mere; men de afgive igjen ved Afkø- lingen hrlrtigere deres Varme og trække sig derfor hurtigere sammen end de lyse. Denne hurtige Udvidelse og Sammen- trækning af de mørke Mineralier bevirker en Snmlring af Stenene, saaledes at disse gaa over til Grus og Sand. Scerlig er Frostens Indflydelse stor, naar den virker i For- ening med Vandet; thi da Stenenes og Sandskornenes Overflader i Reglen ere Ujævne og falde af Ridser, saa kan Vandet trænge ind i disse, og da nn Vandet Udvider sig, idet det fryser, saa sprænger det herved Stenene og Sandet i endrm finere Dele. Denne Sprængning gjentager sig saa ofte, som Ts og Frost vexle. I en Vinter, hvor der hyppig har været Afvexling af Frost og Ty, vil Jorden være langt mere findelt end i en Vinter, hvor Jorden har været frossen hele Tiden. Det er denne Sprængning ved Vandets og Frostens Hjælp, som bevirker, at Mergel- klumperne smulre, eller, som det kaldes, „fryse itn" om