Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

19 eller den anden af de ovennævnte Faktorer har Overhaand, dannes der forfljellige Omdannelsesprodnkter. Planternes Sammenscetmng har stor Indflydelse paa Formilldningens Hurtighed; de vandholdige og kvcelstofrige Planter formuldne hnrtigft, de tørre og harpixagtige langsomst. Under Luftens, Lysets, Varmens og lidt Fagligheds Tilstedeværelse iltes Planternes Kulstof og Brint lidt efter lidt til Kulsyre og Vand; er derimod Varmen hpj, da fore- gaaer Iltningen hurtigere, og efter forholdsvis kort Tid ere kun Planteresternes Uorganiske (Uforbrcendelige) Bestanddele, Askebestauddelene, tilbage. I Begyndelsen af Planteresternes Formuldning er Kulsyre- og Vanddannelsen størst, men efter at hine ere gaaede over til Hnmus, saa aftager Kulsyre- og Vanddannelsen betydelig. Udelukkelsen af Lyset hæmmer for en Del Plante- resternes Omdannelse til Kulsyre og Vand, men tremmer selve Humusdannelsen; derfor finder der en rig Muld- eller Humusdannelse Sted i Skovene og i den beflyggede Ager- jord. Borttages de beskyggende Planter, og bearbejdes tilmed Jorden, saaledes at Luften rigelig faar Adgang, saa bliver Kulsyre- og Vanddannelsen hurtig og Humusstofferne for- svinde lidt ester lidt. , Under Luftens Adgang og ved Lysets Udelukkelse danne Planteresterne ved deres Formuldning de neutrale Humus- stoffer eller Muld, der meddeler Jorden heldige fysiske Egen- skaber. Hinnusstofferne selv ere ikke direkte Plantencerings- stoffer, men de indeholde, i en for Kulturplanterne utilgængelig Form, vigtige Næringsstoffer. Ved Humusstoffernes videre Iltning dannes der Kulsyre, der dels kommer Planternes Rødder til Gode, dels opløses af Vandet og da med dette virker opløsende paa Mineralierne i Jordbnnden. Hnmus- stofferne ere nltsaa en af Planternes Kulstofkilder. Kvæl- stoffet i Humusstofferne forekommer dels som Ammoniak, og da bundet til Humnssyre, dels som Salpetersyre; den største 2*