Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

24 stoffer, saaledes Kali og Ammoniak; de neutrale Humus- stoffer ere ikke i Besiddelse af denne Evne. Mængden af Hilmusstoffer i Jordbunden er meget for- stjellig; i Agerjorden saavelsom i al Milldjord aftage de med Dybden; saaledes fandtes i Agerjord: i en Dybde af 0-4" 3,15 0/° Humns, - — 4—8" 2,98 »/g — - - 8-12" 1,63 »/g — — — 12—24" 0,52 »/g — i Skovjord: i en Dybde af 0—2" 7,47 <>/o Humus, — — 3—6" 2,97 »/o — — — 6—12" 2,08 o/g — Humllsmcengden i Agerjord ildgjor sjelden mere end fra 2—4 »/g; ved Agerjordens Drift synker Mængden sjelden ned under 2 Grund af Planteresterne og Gødningen. 5—10 0/0 Humns kaldes humusrige Jorder og over lo »/o Hnmus kan blive skadelig for Vegetationen. Foruden Planteresterne yde Dyrelevningerne og Dyreexkrementerne ofte et betydeligt Bidrag til Jordbundens Humus. EndskMdt Hilmusstofferne meddele Jordbunden heldige fysiske Egenskaber og benyttes som et Kjendetegn paa en god Jordbnnd, saa kan der godt findes Jorder, der Uden at indeholde HirmUs, eller kim meget smaa Mængder, ere meget frugtbare; men det er indlysende, at saadanne Jorder vaa være i Besiddelse af de heldigste sysiste Egenskaber for Plantekulturen, fremkomne ved et heldigt Blandingsforhold af de andre Jordbestanddele. Lavajord eller vulkansk Aske samt Nildynd ere Exempler herpaa.