Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

37 Dagen varmere, om Natten koldere end den lyse. I den kolde Tid er den faste Jord gjennemsnitlig koldere end den løse. Temperatnrvexlen er altsaa styrre i den tætte Tilstand end i den lyse. Aarsagen til de ovennævnte Forskelligheder beror paa den tætte Jords bedre Värmeledning (mindre Luftindhold). Selve Jordbestanddelenes Varmefylde (Evne til, ved en bestemt Mængde Varme, at blive hsjere eller lavere opvarmet) har naturligvis en vis Indflydelse paa Jordbundens Opvarmning. Jordbnndens Varmefylde er afhængig af dens Bestanddeles (Sandets, Lerets, Kalkens og Hunms'ens) Varmefylde. Vandet har den styrste Varmefylde; man har sat den til 1,00, dets Vægtfylde til 1,oo. Jordbestanddelenes Varme- fylde og Vægtfylde er da: Vægtfylde Vand ..........1,oo Humus .... 1,23 Kulsur Kalk . . 2,46 Ler............2,60 Kvarts.........2,76 Varmefylde 1,00 0,51 0,21 0,19 0,12 Tabellen viser, at Jordbestanddelenes Varmefylde falder, med Stigningen af deres Vægtfylde. For at oplyse Forholdet imellem Jordbestanddelenes Varmefylde kan man sige, at den Varme, der behøves for at opvarme 1 Pd. Vand 1" kan opvarme 2 Pd. Humus eller 5 Pd. kulsur Kalk 1°, eller omtrent 8 Pd. Kvarts 1°; eller at den Varme, der kan opvarme 1 Pd. Vand 1" kan opvarme 1 Pd. Humus 2°, eller 1 Pd. kulsnr Kalk 5°, eller 1 Pd. Kvarts 8». Evnen til igjen at afgive (ndstraale) Varmen tiltager i Reglen med Vægtfylden, men er tillige særlig afhængig af