Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

 56 kvcelstofholdige, organiske Stoffer. Klin de to fprstncevnte knnne Planterne optage. De kvcelstofholdige Stoffer ere Dyre- og Plantelevninger; de ere Kilden til Jordbundens Salpetersyre og Ammoniak, men deres Beskaffenhed har stor Indflydelse pcra den Lethed, hvormed de danne Ammoniak eller Salpetersyre; saaledes omdannes Kvælstoffet i Torv, der indeholde indtil et Par Procent, meget vanskelig. En Bortskaffelse af det overflødige Vand, samt en Udluftning og Mergling af Tørvejorden, bidrager til den hurtige Om- dannelse af dens kvælstofholdige Stoffer til Ammoniak og Salpetersyre. Den stprste Mængde Kvælstof i Jorden findes bunden i de kvcelstofholdige Dyre- og Plantelevninger. Mængden af Kvælstof i Form as Salpetersyre og Ammoniak er meget ringe. I Agerjord fra den kgl. LandbohMoles Forsøgsmark fandt Forfatteren, at der i 100,000 Pd. Jord var: 187 Pd 2 — . Kvælstof i Form af Dyre- og Plantelevninger, — — Ammoniak, o — Salpetersyre. Angive vi Vægten af 1 Kubikfod Jord til 100 Pd., saa vil Vægten af Jorden i 1 Td. Land indtil 1 Fods Dybde være 5,600,000 Pd. Kvcelstofmængden i l Td. Land i I Fods Dybde vilde for Landbohøjskolens Mark, være: 10472 Pd. Kvælstof i Dyre- og Plantelevninger, 112 — — som Ammoniak, kb8 — som Salpetersyre. 1 V» Stof i en Jordanalyse repræsenterer i 1 Td. Land i 1 Fods Dybde 56,000 Pd. Heraf sees det, hvilke store Mængder Stof (f. Epl. Kalk), der skal tilføres Jorden for at yde den 1 °/g. Men man maa tage i Betragtning, at ved Dyrkningen er det kun de pverste Tommer af Ager- jorden, som Gødningsstofferne komme tilgode.