Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

55 optage den ved overalt at støde paa den, medens den uop- løselige, fosforsure Kalk som Klumper spredes hist og her, hvorved Planternes Nødder kun bydes en temmelig spredt Næring. Kaliet forekommer i Jordbunden i opløselig og uop- løselig Form, saaledes i uopløselig Form i Kali-Feldspath, bundet til Kiselsyre og kiselsiir Lerjord og i de vandholdige kiselsure Salte; i opløselig Form, bandet til Svovlsyre, Salpetersyre, Saltsyre, Fosforsyre, Kulsyre eller Humussyre. Jordens Evne til at binde Kali bidrager til, at den kun findes i ringe Mængde opløst i Jordvandet, og dog bort- fyres der ved Drainvandet en ikke ringe Mængde. Kulsyre- holdigt Vand, samt Gibs, Chilisalpeter, svovlsurt Ammoniak og Kogsalt virke opløsende paa det af Jorden bundne Kali, og fyre det af den Grund med Jordvandet dybere ned i Jordbunden. I Ostindien kan Kalimængden i Jorden stige meget betydelig; det findes der bundet til Salpetersyre. Ammoniak dannes i Jordbunden ved de kvcelstof- holdige Dyre- og Plantestoffers Forraadnelse; ved Regn- vandet Ulfsres der Jorden en ringe Mængde Ammoniak. Ammomaken findes ligesom Kaliet bunden i Jordbunden til de vandholdige kiselsure Salte, og opløst i Jordvandet til de samme Syrer. Naar Luften er udelukket fra den humusholdige Jord ved en stor Vandmængde, saa bliver Salpetersyren Kilde til Ammoniak, idet Hunmsstofferne a'filte Salpetersyren, hvorved denne omdannes til Ammoniak. Ammoniakmcengden er, ligesom Salpetersyremcengden, ftorst i Jordbundens sverste Lag, den aftager mod Undergrunden paa Grund af, at det kun er i Overgnmden, at denne dannes ved Dyre- og Plantestoffernes Forraadnelse. Regnvandet kan aarlig tilføre Jordbunden fra 2—10 Pd. Ammoniak pr. Td. Land. Kvælstoffet kan saaledes forekomme Under tre Former i Jordbunden: som Salpetersyre, som Ammoniak og som