Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

Skrivekridtet indeholder Undertiden betydelige Mængder af smaa, kalkafsondrende Kolonidyr (Bryozoer), de samme, som man iagttager som hvide Kalkkorn paa Tangplcmterne. Fig. 7. Bryozoer, forstyrret. Lvcrrsnit. nat. Størrelse. Da Skrivekridtet lidt efter lidt har afsat sig paa Havets Bund, saa kan man iagttage en Lagdeling deri; denne Lag- deling sees bedst ved de Lag af Flintknolde, der forekomme deri. Skrivekridtet indeholder Levninger af de Dyr, der have levet i Datidens Kridthave, saaledes træffes ofte Tænder af Hajer, Skaller af Muslinger, Levninger as Blæksprutter, de saakaldte Vættelys, der ofte findes i Agerjorden, hvori de ere blevne indblandede med Kridtet. Der findes tillige Søborrer enten Udfyldte med knlsur Kalk eller med Flint. I Skrivekridtet forekommer Flinten i stor Mængde, den er sort, og Farven hidrører fra organiske Bestanddele; thi ved Glødning bliver den lys. Flinten forekommer som Uregelmæssige Knolde, der ofte ere hvide udvendig af et Kiselsyre-Lag. Knoldene danne, som nævnt, Lag i Skrive- kridtet, hvorved man kan iagttage dettes Lagdeling. Flintlagene have i Reglen en Tykkelse af nogle Tom- mer; Afstanden imellem de parallele Flintlag varierer fra 1—6 Fod. Datidens Hav, hvori Kridtet er afsat, har været rigt paa Kiselspre, siden Flinten optræder i saa stor Mængde.