Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

Forfatter: C.F.A. Tuxen

År: 1881

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 108

UDK: 55 (48)

Med Illustrationer og 2 Jordbundskort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
73 Sssvampeue, der indeholde et Kiselskelet, have væsentlig bidraget til Kiselsyrens eller Flintens Aflejring; Svsvampene findes derfor udfyldte af Flint. Ranglesten og Flintkrandse ere forkislede Søsvnmpe. I Skrivekridtet findes Knolde eller Nyrer af Svovlkies, en Forbindelse af Svovl og Jærn; disse ere meget tunge, af messinggul Farve, og deres Indre er af straalet Bygning. De Svovlkies-Knolde, der Undertiden findes i Mergelgrave eller i Agerjorden, hidrøre fra Skrivekridtet. Naar Svovl- kiesen udsættes for Luftens Fugtighed og Ilt, saa iltes den til svovlsnrt Jcernforilte eller Jcernvitriol; dette omdannes atter med Skrivekridtet til Gibs og Jcerntveilte. I Skrive- kridtet iagttages derfor ofte rilstfarvede Pletter, hvor en saa- dan Omdannelse af Svovlkiesen har sundet Sted. (Stevns og Møens Klint). Skrivekridtet forekommer her i Landet i en Mcegtighed as henved 1000', saaledes ved Aalborg; paa enkelte Steder træder det op til Overfladen, paa andre maa det søges dybt nnder denne. I Hoje-Mpen hæver Skrivekridtet sig til en Højde af 450 Fod over Havet, og i de stejle Kridt- klinter naar det 400 Fod. Maglevandsfaldet. Dronningestolen. Forchhammers Pynt. Fig. 8. Parti af M pens Klint. Betragter man Møens Klint i Frastand, saa iagttager man, at Kridtlagene, der ere antydede ved de sorte Flint- lag, ere bsiede, bugtede, knækkede eller zikzakformige, hvilket antyder, at Kridtet her har været underkastet voldsomme Paavirkninger, see FigUr 8.