Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler
Forfatter: C.F.A. Tuxen
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
UDK: 55 (48)
Med Illustrationer og 2 Jordbundskort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
Sssvampeue, der indeholde et Kiselskelet, have væsentlig
bidraget til Kiselsyrens eller Flintens Aflejring; Svsvampene
findes derfor udfyldte af Flint.
Ranglesten og Flintkrandse ere forkislede Søsvnmpe.
I Skrivekridtet findes Knolde eller Nyrer af Svovlkies,
en Forbindelse af Svovl og Jærn; disse ere meget tunge,
af messinggul Farve, og deres Indre er af straalet Bygning.
De Svovlkies-Knolde, der Undertiden findes i Mergelgrave
eller i Agerjorden, hidrøre fra Skrivekridtet. Naar Svovl-
kiesen udsættes for Luftens Fugtighed og Ilt, saa iltes den
til svovlsnrt Jcernforilte eller Jcernvitriol; dette omdannes
atter med Skrivekridtet til Gibs og Jcerntveilte. I Skrive-
kridtet iagttages derfor ofte rilstfarvede Pletter, hvor en saa-
dan Omdannelse af Svovlkiesen har sundet Sted. (Stevns
og Møens Klint).
Skrivekridtet forekommer her i Landet i en Mcegtighed
as henved 1000', saaledes ved Aalborg; paa enkelte Steder
træder det op til Overfladen, paa andre maa det søges
dybt nnder denne. I Hoje-Mpen hæver Skrivekridtet sig til
en Højde af 450 Fod over Havet, og i de stejle Kridt-
klinter naar det 400 Fod.
Maglevandsfaldet. Dronningestolen. Forchhammers Pynt.
Fig. 8. Parti af M pens Klint.
Betragter man Møens Klint i Frastand, saa iagttager
man, at Kridtlagene, der ere antydede ved de sorte Flint-
lag, ere bsiede, bugtede, knækkede eller zikzakformige, hvilket
antyder, at Kridtet her har været underkastet voldsomme
Paavirkninger, see FigUr 8.