Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

74 Det paa Kridtet oprindelig hvilende Lerlag er blandet ned i Kridtet og danner ligesom Skillevægge imellem mæg- tige Kridtflage eller Blokke. Disse Skillevægge, der ofte ere as betydelig Bredde og naa helt ned til Havet, ere be- voxede med Skov; de kaldes „Fald", og af disse er f. Expl. Maglevandsfaldet bedst bekjendt. I hver af de omtalte Kridtflage eller Blokke iagttager man en stærk Krumbsjning af Flintlagene, hvilket antyder, at det engang vandret af- lejrede Kridt med voldsom Kraft er bleven presset i Vejret. Paa den anden Side af Mersyen, paa Rugen, iagttages den samme Forstyrrelse i Kridtlagene; disse ere ogsaa skruede op til lignende Højder som t Bisens Klint, og Flintlagene vise sig ligeledes bøjede og knækkede. I Stevns Klint der- imod, der ligger sire Mile Nord for Møens Klint, ligge Kridtlagene næsten vandret og naa i det Højeste kun 40 Fod op over Havet. Skrivekridtet i Stevns Klint har ikke været paavirket af de Kræfter, der have skruet Kridtet op til 400 Fods Hsjde i Møens og Rugens Klinter, det har knn været underkastet en jævn Hævning. Hævningerne i Møens og Rugens Klinter skyldes Virk- ningen af mægtige Jsmasser, Jvkler eller Gletschere, der have bevæget sig langs Nstersøens Bund fra Vst til Vest og som have presset det bløde Skrivekridt op til begge Sider. (Johnstrup). Fra Høje Møen synker Skrivekridtet hurtig ned under Havets Overflade og træffes i betydelige Dybder Under Laaland og Falster; saaledes ligger det ved Gnldborgsund 50, ved Masnedsund 90, ved Knnthenborg 30—40 og ved Nakskov 90 Fod ander Havet. — Skrivekridtet er udbredt Under Syd- og Midtsjcelland, hvor det træder frem i Over- fladen, ved Vester-Egede 370 Fod og ved Kastrup Skov, 1 Mil Nord for Ringsted, 200 Fod over Havets Overflade, samt i Stevns Klint og ved Herfølge-